274 / 287
A m agerbønder. M odelleret af C. M. H ansen; m alet af Fru E lse Sandholt.
Indtrykket af et Stof, der er kostbart som en Ædelsten.
I sin A rt synes disse Krogske Vaser mig a t hore til det
smukkeste Porcelain, jeg kender.“
P aa den store nordiske
Udstilling Aaret efter vandt
det nye Porcelain sin før-
'.ste Sejr. „Fortidens bed
ste Traditioner ere bievne
bevarede — kun ikke i
Retning af den pseudo-
klassiske Stil, der tidli
gere i saa lang Tid be
herskede Fabriken — sam
tidig med at det Nye har
faaet Lov til at røre sig;
det er Genstandene med de
dæmpede, paa en Gang
dybe og bløde Farvetoner,
og med de fint anbragte
Dekorationer, der vise den
nye Æ ra “ (C. Nyrop).
1889 vandtes den næste
store Sejr i Paris, — Fire
Aar efter havde Fabriken
igen en Udstilling dernede
paa Champ-de-Mars, og M.
Garnier skrev atter en Ar
tikel i Gazette des beaux
arts. „Alle Elskere af Ke
ramik ville endnu huske
den fortrinlige Udstilling,
som Fabriken i Kobenhavn
overraskede med i 1889.
F ra alle Sider hørtes der
en enstemmig, vel fortjent
Ros. Massen var smuk,
Tonerne var fine og deli-
cate, Glasuren ren og For
merne fornemme. — De
korationerne har taget et
stort Opsving, og nogle af
de i Aar udstillede Arbejder er beundringsværdige — ikke
alene ved de Vanskeligheder, der ere overvundne i dem,
og deres forbavsende keramiske Udførelse, men fremfor alt,
fordi de ere Kunstværker. E t saadant er bl. A. Hr. Heil-
manns smukke Fad: „Liljer, en Natstemning“ — et Maleri
Figur af Gerhard H enning.
fuldt af Følelse, blid og melankolsk Harmoni, og som
sam tidigt maa anses for et af Nutidens fuldkomneste kera
miske Frembringelser. Vi kunne heller ikke noksom rose
Hr. Liisbergs Solnedgang,
et lille Fad, paa hvilket
der ses Farvetoner, som
ikke tidligere ere frem
bragte i Blankovn“ o. s. v.
T il Slut blot en U dta
lelse af R. Berg i Anled
ning af Udstillingen i Stock
holm 1897. „For en Dan
sker er der det glædelige
ved vort Porcelain, at man
altid, hvor man kommer,
kan kende det ved den ægte
hjemlige Stemning, der slaar
en i Møde fra Farve og De
koration.
Lad være, at
dansk Porcelain aldrig var
blevet til noget uden de ja
panske Forbilleder, et er
sikkert, a t det er dansk
N atur og Følelse, der har
indtaget det fremmedes
Plads. Der er noget af
vore lyse Sommernætters
Poesi, af Folkevisens ve
modige, drømmende Ro
mantik, der griber En og
tager En fangen i Dekora
tionen. Der er intet barokt
eller b ru talt i de anvendte
Farver og Former, snarere
noget for blødt og kvinde
ligt, der i Længden kan
virke lidt ensform igt.“
6 Ved Aarhundredets Slut
ning skrev Jul. Clausen en
Artikel om „den nye S til“
— Symbolismens Stil — i
Tilslutning til en Artikel i Deutsche Rundschau af Kritikeren
WillyPastor.
Det københavnske Porcelain betegnes som
detreneste Udtryk
for den nye Stil, der betegnes som
„ træ t“ ; „Man betragte Linjeføringen ved en saadan mo
derne Vase, disse langlige ubrudte Linjer, der stille flyder
270