RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

indsættes ved Daabshøjtideligheden et andet F a d , dei tilligemed en Kande og et P a r Stager,

som ligeledes benyttes ved Daaben , opbevares iblandt selve Kronregalierne.

De sidstnævnte

Gjenstande ere alle af pu rt Gnid og udførte i drevet Arbejde, som vel i Karakteren ligner

selve Døbefontens, men dog maaske tilhører en noget tidligere Periode end denne.

Ifølge en

gammel Bestemmelse h a r man fra først af og lige indtil nu indgravet det døbte Barns fulde

Navn m. M. paa dette Guldfads Underlag, og har saaledes p aa den Maade et nøjagtigt V idnes

byrd om, hvor ofte det har været benyttet.

For at bøde paa Mangelen af Plads til Navnene,

har man i Tidernes Løb været nødt til at hefte nye Guldplader under Fadet.

Den første danske Konge, til hvem den kongelige Døbefont er bleven beny ttet, var

Kong Frederik V , født den 31te Marts 1723; de senest i den Døbte ere vor Konges yngste

B a rn , Prins Valdemar, og et af Prins Frederik af Hessens Børn, der igjennem Fa de ren , vor

nuregjerende Dronnings Broder, tilhørte den danske Kongeslægt*).

De slesvigske Mindebægere.

Omtrent halvandet A a r efter Karl X I I ’s Fald foran Frederikshald endtes E lleveaars-

krigen imellem de nordiske Lande ved Frederiksborgfreden (3dje Juli 1720 ), der blev afsluttet

under Frankrigs og Englands Mægling og bragte Danmark flere væsenlige Fordele. Det gjen-

vandt saaledes blandt Andet ikke blot den R e t til a t k ræv e'Sund to ld af svenske Skibe, som

det havde maattet give Afkald paa ved Freden i Brømsebro (1645), men, hvad der var endnu

langt betydningsfuldere, det fik Sverrigs Anerkjendelse og Vestmagternes Garanti for Indlem

melsen i Danmark af den Del af det gamle danske Land Slesvig, der under Krigen var bleven

erobret fra Sverrigs Forbundsfælle og Danmarks Arvefjende, den gottorpske Hertug.

Besid-

delsestagelsen af den tidligere hertugelige Del skete ved kongeligt P a te n t af 22de August 1721,

i hvilket Indbyggerne opfordredes til at aflægge Hyldingseden.

Dette skete da ogsaa snart

efter, nemlig den 4de September 1721, p aa Gottorps Slot, hvor Stænderne — Ridderskab og

P ræ la te r, Godsejere, og Provster paa Gejstlighedens Vegne — lovede »Enhver for sig og sine

Efterkommere a t være Kongen tro og huld som eneste souveraine Land sh erre, ligesom ogsaa

alle hans kongelige Arveefterfølgere efter Kongelovens Lydende«**).

Hvilken Betydning F re

derik IV tillagde Følgerne af Frederiksborgfreden, navnlig Slesvigs Tilknytning til Danmark,

viste han paa mange Maader, f. Ex. ved Prægningen af Skuepenge, ved at flytte Slesvigs Vaaben

fra dets tidligere Plads ud i selve Kongerigets Vaaben, og endelig især ved de her afbildede

Bægere: E j d e r s t r ø m s b æ g e r e t og H y l d i n g s b æ g e r e t . Det var jo , som bekjendt, engang

over hele Europa almindeligt, ved B æ g e r e a t føre Mindet om særdeles mærkelige og vigtige

Begivenheder frem i Tiden***), og vi have altsaa i disse to Bægere en vægtig Udtalelse fra

Frederik IV om Vigtigheden af Danmarks og hele Slesvigs Gjenforening; thi n aar det i Bægerets

Indskrift hedder, »at anden halve p a rt af Schlesvig Danmarks bleev«, ligger heri jo T ilk e n d e

givelsen af, at den ene Halvdel allerede tidligere tilhørte Danmark.

*) .Siden Ovenstaaende blev nedskrevet, har den kongelige Døbefont gjort Tjeneste ved Kronprins Fre

deriks og Kronprinsesse Lovisas tre Børns Daab, sidste Gaiig den 29de Marts d. A. (1875).

'**) Allen,

Haandbog i Fædrelandets Historie.

***) Paa Windsor Slot findes f. E x. det berømte U n io n s b æ g e r , til Minde om Englands og Skotlands

Forening.