100 / 211
man efter den kinetiske Gasteori forklarer en indespærret Luftarts
Tryk. Imidlertid er opløste Saltmolekyler ikke det samme som Luft
molekyler: en Opløsning er en
Vædske
og ikke en Luftart. Havde
man en B land ing af to forskellige Luftarter indesluttet i en Beholder,
hvis Vægge kun tillod den ene Luftart at trænge igennem sig, medens
den andens, den »opløstes«, Molekyler var for store til at slippe
igennem Porerne, og stilledes denne Beholder ind i et Rum med
den første Luftart i, da var Sagen klar nok, da vilde nemlig denne
ydre Luftart trænge ind, indtil dens Partialtryk var lig det ydre Tryk,
(1 Atmosf. f. Eks.), medens den opløste Luftart vilde vedblive at udøve
sit Partialtryk, med hvilket Trykket inde i Beholderen sluttelig vilde
overstige Trykket udenfor. Men en Opløsning er en Vædske, og
Vædsker og Luftarter er to meget forskellige Ting, og derfor kan
den kinetiske Teori ikke ligefrem anvendes til Forklaring af det
osmotiske Tryk. Desuden passer den ovennævnte Lov kun for for
tyndede Opløsninger, men svigter ganske for koncentrerede.
Jeg har tidligere1) fremsat en Teori, i Følge hvilken det osmotiske
Tryk skyldes Tiltrækningen mellem Vandmolekylerne og de opløste
Saltmolekyler,og paa Grundlag heraf udledet en Formel, hvorefter det
osmotiske Tryk kan heregnes ogsaa for koncentrerede Opløsninger.
Jeg har i det nævnte Arbejde prøvet Teorien væsentlig paa andres,
navnlig
A
b e g g s
Maalinger af det osmotiske Tryk bestemt ved Fryse
punktsdepressionerne; det her foreliggendeArbejde omhandlersenere
udførte egne Maalinger.
Den nærmeste Foranledning til, at jeg tog Spørgsmaalet op
paany, var den, at vi i Mellemtiden havde faaet en udmærket Metode
til Bestemmelse af en Opløsnings Frysepunkt angivet afProf. K.
P
r y t z
2).
De tidligere anvendte Metoder krævede en Del mere eller mindre
besværlige Korrektioner, hvorfor de ældre Maaleresultater maaske
ikke er saa helt paalidelige.
Det eksperimentelle Arbejde omfatter følgende Dele:
1) Opløsningernes Tilberedelse, 2) Bestemmelse af Vægtfylderne
ved ()°C, 3) Opløsningernes Frysepunktsdepressioner og 4) Bestem-
»Om d et o sm o tisk e T ry k s N a tu r«, G ad 1898, og Z eitsch r. fu r p h ys. C hem ie,
B. 28. S. 115 — 144.
2) K. P ry tz :
D rud eA nn. d er P hys.
7,
S. 882 fl. og »F y sisk e M aalem etoder«, S. 1(54.
E n dvidere
H.
M.
Hansen,
V ejled n in g ved de fys. Ø velser for F ab rik sin g e n iø re r 11, S. 25.
FORSØGENE.