83 / 211
OM MIKROBEST li MMELS li R
AF URINSTOF I ORGANISKE VÆDSKER.
de senere Aar er der som bekendt udarbejdet en bel Del
Metoder, der har sat os i Stand til at foretage en kvanti
tativ Be stemmelse paa en saa ringe Stofmængde, som vi
tidligere vilde have anset det for umu ligt at nøjes med.
Metoderne kaldes i Modsætning til de almindelige Makro-
for Mikrometoder. Nøjagtigheden ved disse Metoder, hvor det drejer
sig om at bestemme Stofmængder paa Brøkdele af mg, er lige saa
stor som ved de tilsvarende Makrometoder. Naar det er opnaaet
at gøre Mikrometoderne saa nøjagtige, beror det paa, at det er
lykkedes at reducere Analysefejlen i samm e Forhold, som man har
formindsket den Stofmængde, man ellers plejer at tage i Arbejde
ved en almindelig Makroanalyse. Under Udarbejdelsen af disse
Metoder er man gaaet frem ad forskellige Veje, idet man dels har
Metoder, der i Princippet staar de almindelige Vejningsanalyser nær,
dels Titreringsmetoder og endelig luftvolumetriske Metoder.
Vejnings- og Titreringsmetoderne skal jeg ikke k omm e videre
ind paa her, kun bemærke, at naar man nu kan foretage en Vej
ningsanalyse paa saa smaa Stofmængder, beror det paa, at der er
konstrueret særlige Vægte, hvorpaa man kan veje Tusindedele af mg.
Ved Titreringsmetoderne gaar man frem som ved de almindelige
Makrobestemmelser, blot bruger man stærkt fortyndede Normalvæd-
sker, 0,01—0,02 n, samt særlig dertil indrettede Mikroburetter.
For at et Stof skal kunne bestemmes ad luftvolumetrisk Vej,
maa det enten være eller bringes i en saadan Form, at det ved
Behand ling med et eller andet Beagens frigør en Luftart, som egner
sig til Afmaaling.
Den Nøjagtighed, der kan naas ved de luftvolumetriske Metoder,
beror først og fremmest paa, at det Apparat, der anvendes til Maaling
af den frigjorte Luftmængde, er tilstrækkelig nøjagtigt, samt at
Beaktionen, der betinger Luftudviklingen, er konstant.
82