Previous Page  191 / 466 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 191 / 466 Next Page
Page Background

178

§ 5. Indvendige Ledninger gjennem Murværk, Træværk

eller Gulve eller paa Steder, hvor Ødelæggelse af det iso­

lerende Materiale kan befrygtes, skulle være forsynede med

en stærk Bevikling af Læder eller Gummi eller lægges for­

svarlig i Jern- eller Glasrør eller andet beskyttende Materiale.

Ledninger, som føres fra Jorden ind i Bygninger, skulle være

saaledes beskyttede, at Vand ikke kan trænge ind i de Rør,

gjennem hvilke de føres ind i Bygningerne.

Ledninger maa ikke lægges skjulte i Loft eller i Gibs

eller Puds, og Ledninger i mindre end 4 Alens Afstand fra

Gulvet dækkes forsvarlig. Sløjfer paa Ledninger i Bygninger

maa undgaas.

§ 6. En Strømafbryder til Benyttelse af Brandvæsenet

eller Politiet skal anbringes paa enhver Hovedledning til en

Bygning paa et beskyttet og let tilgjængeligt Sted. Strømaf­

bryderen skal have en saadan Konstruktion, at den ikke kan

give Anledning til permanent Varmeudvikling og permanente

Gnistdannelser. Den skal paa alle Sider være omgiven al

uantændeligt Materiale. I Rum , hvor der findes let antænde­

lige eller expiosive Stoffer, maa der ikke anbringes nogen

Strømafbryder.

§ 7. Traadforbindelser maa udføres omhyggelig og loddes.

Traadlédninger til Buelys maa have en indbyrdes Afstand af

mindst 4 Tommer, til Glødelys af mindst 2 Tommer. Herfra

undtages dog de Ledninger, ved Hjælp af hvilke Lamperne

forbindes med en Hoved- eller Biledning, men disse maa være

forsynede med en ikke let antændelig Isolationsmasse.

§ 8. Ved enhver Ledning, som føres ind i en Bygning,

ligesom ogsaa ved enhver Forgrening til en Lampe, skal der

anbringes Forbindelsesstykker (Sikkerhedstraade) af let smelte­

ligt Metal, som smelte og afbryde Strømmen, naar denne har

naaet en Styrke af høist det dobbelte af den for den paa-

gjældende Ledning ifølge § 10 tilladelige Strømstyrke. For­

bindelsesstykkerne saavel som alle Lodningssteder paa Led­

ningerne omgives med uantændeligt Materiale.

§ 9. Enhver Buelampe skal være forsynet med Indret­

ninger, som forhindre glødende Kulpartikler fra at falde uden