148 / 185
1 3 0
H U I T F ELI ) T- M 0 N UME N TE T
til et Soj lemonument, der Aaret efter saas i Model paa Charlottenborg
Udstillingen, og Rigsdagen bevilgede de ønskede Huitfeldtske Kanoner,
men med Bidragene fra privat Side saa det kun daarligt ud. Skulde
Monumentet være rejst for dem,
vilde det have haft lange Udsig
ter; men opfyldt af den Huit
feldtske Begivenheds Storhed og
den vedtagne Models Skjonhed,
var dette uden Betydning for Carl
Jacobsen, og ved hans Bestræ
belser stod Huitfeldt-Monumentet
færdigt i Sommeren 1886, stolt
knejsende ved Indløbet til Kjø
benhavns Havn.
Fra det brede firkantede Fod
stykke med de Huitfeldtske Ka
noner paa Hjornerne skyder en
slank Granitsojle i Vejret som Bæ
rer af en i Bronce støbt kvinde-
iig Figur Udødelighedens Ge-
Hauchs Monument.
nius, der i den ene Haand holder
en Palmegren, medens hun med
den anden peger mod Himlen.
Som det gik med Huitfeldt-
Monumentet, er det væsentlig
ogsaa gaaet med et andet Monu-
ment; det er kun endnu ikke
naaet udenfor Ny Carlsbergs Broncegaard. Det er det Monument for
Digteren
C
a r s t e n
H
a u c h
,
som Carl Jacobsen interesserede sig for
Anledning af Hundredäarsdagen — i 1890 for Digterens Fødselsdag.
Det var hans Tanke, at det skulde danne Begyndelsen til et stort