1 4 4
L O V E N O M E N Ø L S K A T U D K O M M E R
den, at Tuxens Maleri fra 1892 viser Kongefamilien som Gjæster paa
Ny Carlsberg.
Det er et smukt Rum, skjont og stemningsfuldt som hele Glypto
teket, der dog nødvendigvis maa vække endnu en anden Følelse,
nemlig beundrende Anerkjendelse overfor den Energi, der ha r skabt
det. Og denne Følelse voxer ved Tanken om, at hele dets nuværende
rige Indhold skal afløses, forsvinde og erstattes af et andet, for hvilket
den nuværende rummelige Rygning er for lille. Alt, hvad der nu er
samlet dér, skal jo
0111
ikke lang Tid flyttes til den af Stat og Kom
mune rejste monumentale Bygning ved Vestre Boulevard, men den
gamle Glyptotekbygning bliver derved langtfra overflødig. Under Hen
syn til de nye Samlinger, der strax efter Flytningen skulle opstilles i
den, er den i 1895 bleven betydelig udvidet, ligesom den er bleven
forsynet med en ny karakteristisk Portal af Arkitekt
H
ak
K
ampmann
.
Man forbavses uvilkaarligt over den næsten gigantiske Kunstinter
esse, der raader heri. Men Carl Jacobsens Egenskaber i første Række
ere da ogsaa Udholdenhed i Viljen og rastløs Energi. Det viser sig i Ny
Carlsbergs Glyptotek, men som ovenfor skildret, ha r det nok saa meget
vist sig i Ny Carlsbergs Bryggeri, vel det storste Bygningsforetagende,
nogen Privatmand paa en Gang har udført her i Landet, og selvfølge
lig først i det, saa vist som hans Virksomhed i dette er den nødven
dige Forudsætning, det nødvendige Substrat for hint. Jacobsen, der
med Liv og Sjæl er Brygger, har da ogsaa ivrig deltaget i de sidste
Aars vigtige Bryggeribegivenheder her i Landet. I Begyndelsen af 1891
udkom Loven om en Ølskat.
Som naturligt er, bekæmpede Jacobsen Ølskatten. Han gjorde det
i Pressen, i direkte til Rigsdagen indsendte Udtalelser og paa det
Bryggermøde, der i December 1890 blev afholdt i Ivjøbenhavn, og
som han selv var Medindbyder til. Det stod for ham som en skjæbne-
svanger Uretfærdighed ikke alene mod Bryggerne, men mod Samfun
det at lægge en Skat paa det bayerske 01, naar der ikke samtidig