8
Colding udarbejdet Besvarelse blev antaget og kom til Udførelse med
nogle a f en engelsk Ingeniør foreslaaede Ændringer.
Forarbejder og Anlæg gik ret langsomt fra Haanden, og først 1859
blev det nye Vandværk færdigt til Brug.
Dette Vandværk hentede sit Vandforbrug fra Damhussøens Op
land, og den sydlige Del a f denne Sø indrettedes til Samlebeholder for
Vandet, idet den blev oprenset og omgivet med stenklædte Lerdæm
ninger. Hovedmængden a f det Vand, der opsamledes i Søen, var
Overfladevand, som tilførtes gennem Harrestrupaaen, men samtidig
Fig. 1. Værket ved Axeltorv i Tredserne.
blev der desuden forskellige Steder langs denne Aa udført Boringer og
Brønde. Disse var alle artesiske, d. v. s. de havde saa stor Stighøjde,
at Vandet i Jordhøjde løb ud a f Borerørene som a f en Kilde. K ilde
vandet førtes til Damhussøen gennem et aabent Løb med lerklædte
Sider og beskyttet ved Markvandsgrøfter langs Siderne.
F ra Damhussøen flød Vandet gennem et indgrøftet aabent Løb til
Byen og førtes i en Jærnrørsledning over Frederiksberg Grund til
St. Jørgenssøerne, der ligeledes blev oprensede og inddæmmedes som
Samlebeholdere. Herfra lededes Vandet ind paa 5 Sandfiltre, og det
filtrerede Vand oppumpedes ved dampdrevne Pumpemaskiner og fo r
deltes til Forbrugerne gennem et Net a f Jærnrørsledninger under et
T ryk af 140 Fod Vandsøjle.
Det var en umaadelig stor Forbedring a f Byens Vandforsyning,
som blev gennemført ved dette Anlæg, hvis Hovedprinciper: Rensning
ved Sandfiltration og Fordeling under højt T ryk , er de samme, som
følges i Nutiden. Mange a f de den Gang lagte Støbejærnsledninger