20 / 26
”Vi stod over for en særlig udfordring, da indvandrer
kvinderne kom. Vi kendte ikke deres kultur og det
stillede krav til vores frivillige medarbejdere og til
Korshærens bagland”
(Inger Marie Wamcke)
Manglen på plads var blevet et påtrængende problem. I 1996 reali
serede Hjælpearbejdet på Drejervej så det projekt, som havde været i
støbeskeen siden huset blev opført i 1942. Man havde dengang været
fremsynet nok til at bygge et hus med en så solid konstruktion, at det
kunne bære en etage mere. Nu havde man modet og en vis økono
misk ballast til at gå i kast med en så stor investering.
I 1942 havde man kæmpet en brav kamp for at få råd til et byggeri,
der løb op i næsten 100.000 kroner. Nu opførte man en hel etage til
den nette sum af 2,2 millioner kroner og uden en offentlig krone i til
skud.
Den nyopførte etage blev officielt indviet i oktober 1996. Den rum
mede blandt andet undervisningslokaler, en stor systue, tøjdepot, køk
ken og opholdsrum samt kontorer, velegnet til at imødekomme de
behov, som hjælpearbejdet stod midt i, og med plads til at tage nye
udfordringer op.
Om Det sociale hjælpearbejde på Drejervej siges, at det er et barn af
1940erne, ung og rebelsk i 1950erne, voksede sig stor i 1960erne,
sprængte sine rammer i 70erne og 80erne, og realiserede sine drøm
me i 1990erne. Men altid som et barn af sin tid, som et følsomt baro
meter på hovedstadens og landets sociale tilstand. Forude ventede et
nyt årtusinde. ■