24 / 83
Eksempelvis kan nævnes de høje Stuebuti-
ker, henholdsvis Sværtegade3 (Schwartz), Bred
gade 10 og Skindergade 38 (Struer), samt de
lavere i Bredgade 4. I alle disse Eksempler er
Butiksfaçaden ikke blot en integrerende Del af
Bygningens Façade, idet Vinduernes Form og
Størrelse de fleste Steder er direkte bestemt af
Portenes Dimensioner, men i de Tilfælde, hvor
et og samme Firma ikke optager hele Husets
Bredde, staar hver enkelt Butik i Geled med
sine Kolleger, ja de staar endog solidarisk i
Anvendelsen af en minimal Skiltning — ud fra
den fuldkommen korrekte Opfattelse, at Buti-
ken er karakteriseret tilstrækkelig tydeligt ved
sin Indgang og sine Vinduer samt disses Ind
hold.
Den arkitektonisk prægede Fremhævelse af
Butikens Stueetage i Forhold til den øvrige F a
çade ved Hjælp af kraftigt profilerede Karme
finder vi i to andre gamle Butiker, Gætjes paa
Fælledvej 10 og Dalhoffs i Store Kongens
gade 22. I den første finder vi et andet Princip
for Butikens Forhold til Helheden: Den hæv
der sin Ret til Selvstændighed, men hævder
den dog hensynsfuldt, idet den anerkender
Underetagen som Husets bærende Element,
der vel taaler at blive kraftigere accentueret,
men ikke at blive udhulet med store Spejlglas
ruder, der slaar Benene fra Bygningen.
De Tilfælde, hvor man i den moderne Tid fra
forste Færd har skabt Bygningen med tidssva
rende Butiker, er ikke altfor talrige. Det mest
afklarede Eksempel er Varehuset, paa hvilket
Wertheim i Berlin staar som Prototypen. Dette
M
k s s e l s
Storværk er en Forædling af Vare-
huscttilden sociale Rang, som Kobmandshuset
havde under Handelens tidligere Storhedsti
der. Men Bygningen er ifølge selve sit Princip
indadvendt og ofrer derfor lidet paa sine U d
stillingsvinduer. Andre Varehuse:
P
o e l z i g s
i
Breslau,
S
c h e r i n q s
for Tietz
i
Berlin og Bo-
b e r g s
for Nordiska kompaniet
i
Stockholm
viser en storre Aabenhed ud mod Gaden, men
ogsaa for disses Vedkommende gælder det, at
den udsatte Beliggenhed paa aabne Pladser el
ler Gadehjørner forpligter Arkitekten til at ska
be et Grundlag for de overste Etager og et vist
Sammenhæng med disse.
I Magasin du Nords Bygning har vi et ty
pisk Eksempel paa den manglende Opfyldelse
af disse Krav. Den fremskudte Spejlglasun
derdel mangler den fornødne Bærekraft for
Overdelen, ligesom de taler hver sit Sprog —
lidt forældet Fransk og nymodens Esperanto.
Ogsaa de moderne Tilfælde, hvor Butiken er
skabt som et harmonisk underordnet Led i Byg
ningen og samtidig med denne, er ret sjældne.
18
Gads Boghandel, Vimmelskaftet 32, og Dahis
Skomagerbutik, Højbroplads 5, er gode Eks
empler, fordi Bygningernes Overdel i hol
landsk Renæssance med sine Karnapper og For
siringer ikke slaas i Stykker af Butikerne, der
til Gengæld faar en ret underordnet Rolle, der
i det store og hele sikkert ikke vil tilfredsstille
en Butiksejers Selvhævdelsestrang.
I langt de fleste Tilfælde vil Butiken til en
større eller mindre Grad isolere Facadens ne-
derste Etage, og her bør i Udstyret skelnes mel
lem Strøgforretningerne i den typiske Handels
gade og Forsyningsbutikerne i Beboelseskvar
teret. I Strøggaden maa der gives Skiltningen
en vis Frihed, for at de enkelte Butiker kan
hævde sig i den stærke Konkurrence. Trods al
Forskelligartethed fremkommer der dog en vis
levende Helhed, og selv om mange Skilte slaar
Fagaden i Stykker eller helt ihjel, giver de i
al Fald et broget Billede, som maaske til s y
vende og sidst er at foretrække for hæslig el
ler aandløs Arkitektur. Selv de store Udstil
lingsvinduer, der fjerner Husets bærende Led,
kan tolereres i Butiksgaden. Thi den stærke
Færdsel, den ofte smalle Gade og Butikernes
suveræne Betydning vil i Reglen praktisk talt
eliminere Bygningens øverste Del for Blikket.
Man har oftest Huset paa saa nært Hold, at
man ikke faar noget samlet Overblik, og Kor-
dongesimsen danner saa at sige den øverste
Begrænsning af Gadevæggen. Et karakteristisk
Bevis har man deri, at saa godt som ingen,
selv af Strøgets Stampublikum, aner Eksisten
sen af Bestes morsomme lille Skiltetavle med
Bagersvenden og den forgyldte Kringle (Øster
gade 36), fordi den er anbragt over første Etages
Højde. Derfor er den fremskudte Spejlglasun
derdel paa Illums Bygning naturlig, men den
bombastiske Marmoroverdel nærmest et Spild
af endda ikke særligt skønne Kræfter.
Selv hvor Butiken er placeret paa et Hjørne
af en aaben Plads, behøver der ikke at frem
komme noget Sammenspil med den øvre Del
af Fagaden. Paa Gammeltorv har vi to ellers
vidt forskellige Eksempler herpaa. Hirsch-
sprungs Butik genopliver ved diskrete og eks
klusive Midler noget af en gammel engelsk Bu
tiks Patricierstemning og staar godt til den in
differente Arkitektur, og Obels spidsfindigt ud
styrede Butik sætter takket være den adskillen
de Balkon ustraffet sin Wienerstil op mod H u
sets Efterligning af nederlandsk Renæssance.
Men selv om Konkurrencen i Handelsgaden
giver en vis Frihed, er denne dog at opfatte
som en Frihed under Ansvar. Det vil sikkert
være haablost at docere æstetiske Principer
for Butiksindehaveren. Dertil er hans ubæn-