48 / 83
interessere sig for at bli kvit rotter og duer og
har man allerede seet resultater herav.
En mængde utøi er blevet luernes bytte.
Dette er konstateret ved vor kontrol paa fyld
pladsene.
Der har været frygt for, at brændingen skul
de foranledige sanitære misligheter ved rok,
men det kan oplyses, at der til dette kontor
kun er indkommet en eneste klage fra en liten
bygning ved en av pladsene.«
Kristiania Sanitetsforening udsendte en Pje
ce, i hvilken det bl. a. hedder:
•Det norske folkelynne er rart. Man lar det
seile og skure saa længe det gaar — indtil man
en dag sier stop, og tar et skippertak for at
rette paa alt det som er gaat skjævt.
Folk i sin almindelighet samler paa alt mel
lem himmel ogjord, som muligensf?) engang
i tiden vil kunne brukes til et eller andet.
Der samles paa gammelt tøi, straahatter,
ramponert bohave, gamle sko, tomæsker, mere
og mindre ødelagte elektriske apparater, aviser
o. s. v.
De finder det paa loftet, i kjælderen, i kotter
°K ‘ — kjokkenbænken. Se bare efter paa disse
steder hos Dem selv og hos et par andre. I
kjælder, paa loft. i kotter og skaper ligger det.
Ligger og samler støv og skidt. D e t v o k s e r
— indtil skippertaket kommer. Desuten er det
brandfarlig, dette med opsamling av skrot og
skrammel paa loftet.
Bortset fra det uæstetiske og det brandfar
lige ved ophopning av gamle ting paa loft og
i kjælder er det sundhetsfarlig. Der hvor det
ikke biir gjort rent, der trives tuberkelbacillen.
Tuberkelbaciller dræper flere paa et aar end
der blev dræpt under den 4-aarige verdenskrig,
tiltrods for »vor tids moderne krigsforsel«.
Endnu en ting: Skrot og skrammel samler
i sig fugtighed og er en god grobund for sopp
— og sopp gaar over paa og angriper træverket
i huset.
Derfor:
Rydd i kjælder. paa loft, i kotter og i skaper.
»Ut av huset med alt unødig rot.«
Ta et skippertak.
Skippertaket
er helt frivillig. Rcnslighetsukcn truer ingen
til at ta det. men ber at gaardeiere og leieboere
vil gjore sit bedste og motes i sin fælles in
teresse: At faa gaarden ren fra kjælder til loft.
Resultatet vil bli: En ren gaard — mange rene
gaarde — en ren by. D e t er Renslighetsukens
maal: Byen ren til jubilæumsaaret.
Vi foreslaar. at De sætter arbeidet igang i
Deres gaard saaledes:
42
3. m a i : Utdel bilagene til denne brochyre saa
at hver leilighet faar sit eksemplar.
Ophæng plakaten : »Ut av huset med
alt unødig rot« i trappeopgangene —
saa at den virker som en huskeseddel
for Deres leieboere.
Plakaten faaes for en krone i kjosker-
ne. Anskaf den i god tid.
F aa dannet en lokal arbeidskomite,
som derefter sætter arbeidet igang efter
timeplanen.
5. m a i : Anvis leieboerne plads for søppelhau-
gen. Giv portneren besked om at ren
ske op i lyskassen. Avtal med de øv
rige huseiere i kvartalet om rotteudryd-
ning.
7. m a i : Hæng plakaten: »Ut av h u s e t. .. « paa
yttersiden av porten.
Naar De — efter at alt det overflødige som
ligger rundt om i Deres gaard er bragt ut paa
gaardspladsen — hænger plakaten paa ytter
siden av porten, er det et tegn til renovations
væsenet om at det, uten utgifter hverken for
Dem eller leieboerne, kan kjøre rotet bort.
Renovationsvæsenet vil gjøre det og ta med
sig plakaten.
Vi har anmodet kommunen om at koncen
trere sin arbeidsstyrke paa bortkjøringen av
alt det som renskes ut av husene, og kommu
nen, som gjerne vil ha byen ren til jubilæet,
har lovet det.
Brandvæsenet vil hjælpe kommunen igjen
ved at la søppelen brænde paa »jubilæums-
baal« paa ledige tomter i og omkring byen,,
under brandvagt. Paa denne maate biir søppel-
transporten kortere end vanlig — og hver vogn
kan greie tre ganger saameget som almindelig.«
Det vil af det foregaaende ses, at »Renlig
hedsugen« i Hovedsagen tog Sigte paa H jem
menes Renselse, paa Husets I n d r e mere end
paa det Y d r e . Dette gav os Anledning til at
rette den Forespørgsel til forannævnteTilsyns-
raad, om der i Tilknytning til »Renligheds
ugen« var iværksat eller paatænkt at iværk
sætte en lignende Renlighedsuge med Hensyn
til Afvaskning af Husfagader o. 1. Gennem
Raadmanden for Kristiania Kommunes 2. Af
deling modtog vi derefter fra Bygningschefen
en Erklæring, i hvilken det udtales, at der
saavidt Bygningschefen bekendt — ikke havde
været saadanne Planer oppe. »En egentlig Af
vaskning af Husfagader« — hedder det videre
i Erklæringen — »er her i byen forholdsvis sjel-
den, idet denne fremgangsmaate passer daar-
lig til vore almindelige bygge materialer —
kalkpuss og overkalkede facader.