118
J o r d e b o g e n o v e r K ø b e n h a v n s G r u n d e i 1 3 7 7
I Afgiftslisten er
Midsommergælden
efter Listens Affattelse overgaaet fra
Biskoppen til det københavnske
Kapitel
og
Skudegælden,
Afgiften af
Saltholm
og den aarlige
Byskat
af
København
er senere tilføjede. Den sidste er oprindelig
en
kongelig Skat,
som m aa være
afstaaet til Biskoppen.
Allerede en flygtig Betragtning af Jordebogen viser, at G rundene er fordelt
om de samme
Hovedgader,
som vi kender i Nutiden. Jordebogen nævner dem
alle, omend delvis under Navne, der kun gennem Tidernes Dokumentmateriale
kan identificeres med Nutidens. Vi finder
Nørregade,
Gaden
ved Vester Port,
nu
Vestergade, Klædeboderne,
nu
Skindergades
vestlige Del,
Tyskemannegade,
nu
Vimmelskaftet
og
Amager Torv, Bjørne-
eller
Bjørnebrogade,
nu
Købmager-
gade
og
Grønnegade.
Sidegaderne omtales ikke. Derimod nævnes enkelte særlige
Bydele som
Kvarteret langs Stranden,
hvor hver G aard betaler 1 Sterling eller
12 Penninge i aarlig Jordskyld,
og villa desolata, den ødelagte By.
Enkelte Navne
fremkommer, ikke som G runde men som Lokalitetsbetegnelse som
Østergaard,
Raadhuset, Klostret, Rosengaarden, St. Peders Kirkegaard, St. Nicolaj Kirke-
gaard, Skolen, Byens Rende, St. Clemens Kirkes Grav, Østergrav, Ladbro, B y
portene
og
Bygraven.
B landt de talrige Grunde, som tilhører Kirkerne, gejstlige Stiftelser og Staden,
er der adskillige, som er forbleven paa disse Ejeres Hænder, eller som efter en
vis P lan med Reformationen blev overført i samlet Tal til andre Institutioner.
Det vil være muligt at genfinde dem ved H jæ lp af den
Jordskyld,
som blev
paalagt dem i den senere Middelalder, og som efter at være bleven reguleret i
1547 hvilede paa G rundene som en uforandret Afgift lige til vor Tid.
E rfaringer fra nyere Tider, hvor
Maalebrevene
og
Kort
gør det muligt nøje
at aftegne de enkelte Grunde, viser, at Grænserne mellem Grundene og navnlig
Grænserne mellem deres Gadehuse bevares med stor Sejghed. Inden fo r den
enkelte Grunds Ramm e kan Udparcelleringer finde Sted, langt sjældnere Sam
menlægninger med Nabogrunde, og disse Transaktioner kan sædvanlig konstate
res. Kun de store Katastrofer, som Ildebranden af 1728, kan, n a a r de medfører
Forlægninger af Gadenettet, virke revolutionerende paa Grundinddelingen, men
hvor
Gaderne bevares uforandrede,
vil ogsaa den langt overvejende Del af
Grundene bevare deres gamle Grænser,
trods Husenes Brand.
Det er kun rimeligt, at disse Hovedlinier for Udviklingen ogsaa h a r gjort
sig gældende i de ældre T ider, ja m an er sikkert berettiget til at antage, at
U foranderligheden af Grænserne har været endnu større i ældre T id end senere.
Med alle de Holdepunkter, som Kirkernes og andre Institutioners Jo rd
skyldsgrunde giver, m aa det da være muligt i alt Fald i Hovedtrækkene at kunne
fordele Grundene
i Jordebogen paa de Grundejendomme, som kendes i en
senere Tid,