Previous Page  245 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 245 / 290 Next Page
Page Background

216

B y e n s v e r d s l i g e I n d d e l i n g i M i d d e l a l d e r e n

tensdagstider, naar Skatten var indkrævet og leveret Kæmneren, og dernæst ved

St. Valborgs Dag, naar Almuen havde haft sin Flyttedag.12)

Det var Rodemestrenes Hovedopgave, hver inden for sit Rodemaal, at være

Kæmneren behjælpelig med at

paaligne og indkræve Skatten

hos Borgerne og

Kongens Tjenere og

holde Mandtal,

baade til Skat og over det vaabenføre

Mandskab. De ledede

Byens Arbejde,

førte Tilsyn med

Fremmede, Fattige

og

Løsgængere.

I Tilfælde af

Brand

skulde de, naar Klokken klemtede, møde med

Byens Spande, Stiger og Fyrhager, af hvilke der var to af hver Slags i Rode-

maalet, og samtidig skulde de sørge for, at der blev udhængt Lygter paa Gade­

hjørnerne, for at ikke løst Folk i Mørke skulde tage de Brandlidtes Gods. For

at forebygge Brand skulde de føre Tilsyn med

ulovlige Fyrsteder,

med

Brønde,

hvis Ejere skulde have særlige Tegn paa deres Døre, og med de hele eller halve

Tønder med Vand, som skulde udsættes, hvor Brønde manglede. De egentlige

Brandfolk

var

Tømmermænd, Murmestre, Fiskere og Baadsmænd,

samt

Vogn-

mændene,

som kørte Vand. I fuld Udstrækning er disse Bestemmelser først ud­

formede i 1549, men sikkert i Hovedsagen ogsaa gyldige i Middelalderen.13)

Rodemestrene skulde udrette saavel Kongens som Byens Ærinder og holde

hemmeligt, hvad der var paalagt dem at hemmeligholde.

Rodemestrene mødte ofte

paa Tinge

ved

Skøders

Læsning eller Besegling eller

ved

Kæmnerens Regnskabsaflæggelse,

og de deltog i Forhandlingerne om Byens

Jorder.14) Ved repræsentative Møder var

Rodemestrenes Oldermand den for­

nemste

blandt Lavenes Oldermænd.15) De ledede de

Rodemaalsstævner,

som

kunde indkaldes om vigtige Sager.16)

12) K .D . I I I N r. 123.

13) K .D . II N r. 336.

i*) K .D . I N r. 192. 273. 317. K .D . I I I N r. 31.

is) K .D . I N r. 368. 402. 410. K .D . IV N r. 911.

16) K .D . IV N r. 431.