43 / 49
numentet, var ikke blevet helt opfyldt. Men der var skaar
lovende Bresche i det
og
en Sti ført ind gennem Anlægget helt
op til Statuen.
Studentersangerne
indledte Højtideligheden med at bring
Studenternes Sangerhyldest til det nye, men dog gamle o
ditionsrige Monument. Amtmand Ulrich talte og genopfris
kort »Hesten«s omtumlede Levnedsløb. Og med en Henty
til de symbolske Figurer paa Sokkelen udtalte han tilsi
»Maatte Statuen være et Symbol paa Fremtiden«.
Under Klapsalver modtog Københavnerne Christian V,
Presenningen faldt. Indenrigsminister
Kjær
modtog paa sit Mini
steriums Vegne Statuen
og
lovede at hæge om den, og Overborg
mester
H. P. Sørensen
hyldede »Hesten«, der, som han sagde
var saa populær, at Befolkningen var paa »Fornavn« med
Saa sluttede den lille Festlighed i Anledning af en stor Be
hed i Byens Historie med, at Studenterne atter sang.
Paa værdig Maade skuer nu Christian V fra sin Hest ud
det gamle smukke Torv. Det er naturligvis altid et Savn —
kunstnerisk, at skulle miste det gamle — men det bestaar
den nye Statue paa en Maade, som baade Lamoureux, Kong
Folket kan være tilfreds med.
Tilbage bliver da kun at haabe paa, at den kønne Ønsked
som Kay Ulrich giver Udtryk for i sin Pjece angaaende Sta
og Anlæggets Fremtid, maa gaa i Opfyldelse.
»Det er ogsaa vort barnlige Haab..., at det maa lykkes
faa det yderste Gitter befriet fra »Hønsenettet«, og med de
Magistrats Bistand og Billigelse faa anlagt to Spadserestie
vinkelret skærer hinanden gennem Gitteret og ind til »Hes
Lykkes det at skabe Lydhørhed for denne Tanke, skulde de
»Hesten«s inderste Gitter skabes en lille fredlyst Plads. I d
Ydersider skulde der være Bænke, flankeret af Lygter saa
42