76 / 101
76
Nielsen, hvis Navne, selv om de ikke har boet paa Stationen,
altid vil være knyttet til denne, idet de begge gennem en lang
Aarrække har gjort Tjeneste paa den, som Førere for hen
holdsvis Sprøjte og Stige. Juel-Nielsen tog en Kone og tre
Børn ned ad Stigen fra 3’ Sal, og flere Personer blev i sidste
Øjeblik reddet ned ad den brændende Trappe. I det hele blev
der bragt tolv Personer ud af Bygningen, og af disse maatte
otte paa Hospitalet, hvor to døde som Følge af Røgforgift
ning. Naar man erindrer, at Indtrængen den Gang maatte
ske uden nogen Art af Røgbeskyttelse, forstaar man ret Van
skeligheden ved et saa omfattende Redningsarbejde.
Men Brandmændene er som bekendt Sønner af Brand
far
5
en, som de nok nærer sønlig Ærbødighed for, men ved
den nære Omgang ikke mere frygter.
Brandkorpset modtages næsten altid med Velvilje, naar
det møder frem, og det er vel naturligt, for det kommer jo
for at hjælpe, naar alle ens gode Sager er i Fare, for ikke
at tale om de Tilfælde, hvor man selv er paa Vej til at bræn
de inde; men ogsaa hvis man falder og brækker et Ben eller
noget andet udstaaende, kommer de flinke Brandmænd og
samler en op tilmed ganske gratis selv i disse Tider, hvor
ellers alt er saa dyrt. Sporvejsdirektøren var engang helt grøn
af Misundelse paa dette Brandvæsen, Herregud, han kunde da
ikke faa en Sporvogn gennem hver eneste Gade med Stoppe
sted ved hver Gadedør, saadan som man helst vil have det.
— Naah, Sporvejsdirektøren er nu kommet helt godt efter det
med Populariteten, undtagen maaske netop indenfor Automo
bilkredse. Dog, Brandkorpset, det er nu mere i Pagt med det
rigtige Københavnerhumør, der tager Livets Genvordigheder
fra den gemytlige Side. Denne Popularitet sætter Korpset en
Ære i at gøre sig fortjent til, og samtidig har den sin store
Betydning ved paa mange Maader at lette Arbejdet. Det er
naturligt, at Byens Borgere med Interesse følger dette Arbejde
— Arbejdet paa at værne denne Stad med dens mange skønne,
gamle Bygninger, denne By, som enhver ægte Københavner
lige fra den højeste til den laveste — fra Kongen selv til den
lille Mælkedreng — elsker af hele sit Hjerte.