55 / 233
50
Rette, indstillede Clavs Kjerulf sig, hvorfor hannem
blev foreholdt at berette, hvad Aarsagen havde været
til det store Oprør. Da berettede han saaledes: I
Aftes som jeg stod nedenfor Volden og var Sekund,
kom nogle og sagde, at Lavrits Gram var sat i
Arrest, og spurgte mig, hvad den Arrest betyder.
Jeg mente, vi vare ikke skyldige at parere nogen
Arrest. Dersom vi skulde gaae i Arrest, saa bleve
vi dragne fra
Professorum
Jurisdiktion og givne
under gemen Krigsret. Jeg sagde derfor: Vi ville
være under vor egen Øvrighed; vi ville tage ham
ud af Arresten. Saa kom Oberstlieutenanten og
spurgte: Hvem sagde det? Jeg svarede: Det var
mig. Hvorpaa han sagde, jeg skulde gaa i Arrest.
Alen jeg vilde ikke. Da drog han sin Kaarde og
vilde stukket mig, hvorfor jeg sneg mig bort iblandt
de andre“. — „Efterat Parterne vare afvigede, blev
derpaa kjendt saaledes: Eftersom
Studiosorum leges
tilholder, at de skal bevise dennem, som
præstere
dignitale
, Lydighed; de og skal
exhibere verecun-
diam et modestiam;
de ikke heller maa excitere
clamores aul turbaliones,
men bør altid tage sig
vare for alt det,
quo publica securitas et pax pos-
sit violari;
og Lavrits Gram befindes ikke med det
gode at have villet parere sin Officers Arrest, og
Krigsartiklerne tilholde høj Straf for saadan Opsæt
sighed, da blev Lavrits Gram tildømt at sidde 3
Dage udi Kjælderen4) og siden afbede Alajoren sin
4) Under Konsistoriet var der to Kjældere, der tjente til
Fængsel, den ene for Studenter, den anden for Universi-