311 / 563
Lov om Alderdomsunderstøttelse i Grønland.
2 7 9
1926.
afsagt Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening
31 Marta.
vanærende Handling,
Nr. 207.
2. at Trangen ikke er begrundet i Handlinger, ved hvilke
han til Fordel for andre har betaget sig selv Midlerne
til sit Underhold, eller paa nogen anden Maade er selv
forskyldt,
3. at han ikke i de sidste 5 Aar før Begæringens Frem
sættelse vitterlig har ført et Levned, der i det alminde
lige Omdømme vækker Forargelse,
4. at han ikke i de sidste 3 Aar har oppebaaret Fattig
hjælp.
§ 3.
Begæring om Alderdomsunderstøttelse fremsættes
skriftlig for det Sysselraad, hvorunder den paagældende hører.
Begæringen skal være ledsaget af vedkommendes Fødsels-
eller Daabsattest samt en Erklæring fra Kommuneraadet i
den Kommune, hvori den paagældende bor, om, hvorvidt
de i foranstaaende § 2, Pkt. 2—4, fastsatte Betingelser for
Opnaaelse af Alderdomsunderstøttelse er opfyldt.
§ 4.
Sysselraadet undersøger den fremsatte Begæring
og kan til Brug ved Undersøgelsen fordre Udskrifter elier
Attester af Øvrighedsprotokoller, Kirkebøger og deslige.
Efter endt Undersøgelse bestemmer Sysselraadet, om
Andrageren er berettiget til Alderdomsunderstøttelse, og i
saa Fald hvad og hvor meget der kan ydes. De nærmere
Bestemmelser herom fastsættes ved kongelig Anordning.
Indtægter af rent tilfældig Art lades ude af Betragtning
ved Bedømmelsen af den paagældendes Trang.
Den Hjælp, som Kommuneraadet maatte finde det nød
vendigt at tilstaa den paagældende forinden Sagens endelige
Afgørelse, betragtes, forsaavidt han findes berettiget til
Alderdomsunderstøttelse, som en Del af denne, i modsat
Fald som Understøttelse eller Fattighjælp.
§ 5.
Forsaavidt den understøttede skulde foretage
Handlinger, der efter § 2 vilde udelukke ham fra Adgang
til Alderdomsunderstøttelse, eller han skulde misbruge, hvad
han faar i Understøttelse, bortfalder denne.