339 / 563
Lov om Ægtefællers Arveret.
3 0 7
1 926.
§ n Enhver Arving er berettiget til at begære sin 20 April.
Lod i Boet udskiftet, saafremt han kan godtgøre, at den Nr. 120.
længstlevende Ægtefælle ved saadant Misbrug af sin Raa-
dighed over Boet som i § 6 omtalt væsentligt har formindsket
det eller har fremkaldt nærliggende Fare for en saadan
Formindskelse.
§ 13. En afdød Arvings Livsarvinger kan under de
samme Betingelser som deres Arvelader forlange Boet skiftet.
En Arvings Udarvinger eller Kreditorer har ikke Ret
til at forlange Boet skiftet.
§ 13.
En Arving kan ikke afhænde, pantsætte eller
paa anden Maade overdrage sin Andel i det uskiftede Bo-
i hvilken der heller ikke kan søges Fyldestgørelse af Ar,
vingens Kreditorer.
Kapitel II.
§ 14 Efterlader en Ægtefælle sig ikke Livsarvinger,
arver den længstlevende Ægtefælle Halvdelen af den af
dødes Formue, saafremt der efter den afdøde findes Fader,
Moder, Søskende eller Søskendes Afkom, men ellers hele
Formuen.
Denne Arveret kan ved testamentarisk Bestemmelse
af den førstafdøde indskrænkes indtil en Trediedel af Formuen.
§ 15. Efterlader en Ægtefælle sig ikke Livsarvinger,
men Fader, Moder, Søskende eller Søskendes Afkom, kan
den længstlevende Ægtefælle med Hensyn til Fællesboet,
forsaavidt den førstafdøde Ægtefælle ikke ved Testamente
har truffet afvigende Bestemmelser, i Stedet for at tage
Arv efter Regelen i § 14, 1ste Stk., kræve, at Reglerne i
§§ 16—20 bringes til Anvendelse.
§ 16. Den længstlevende Ægtefælle overtage;: i det i
§ 15 nævnte Tilfælde hele Fællesboet og udøver i levende
Live en Ejers Raadighed over det.
I Fællesboet indgaar alt, hvad den længstlevende Ægte
fælle senere erhverver, forsaavidt det vilde være blevet
Fælleseje, hvis Erhvervelsen var sket under Ægteskabet.
20
*