Previous Page  102 / 156 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 102 / 156 Next Page
Page Background

L E D E L S E O G M E D L E M S K R E D S

Fagbetegnelsen Høker er som bekendt gaaet ud af almindeligt

Sprogbrug. Men det er ikke med Høkerforeningens gode Vilje, at

Betegnelsen Viktualiehandler i daglig Tale har indtaget det gamle

Høkernavns Plads, og indenfor selve Høkerforeningen bruges Beteg­

nelsen Høker jo den Dag i Dag. M an kunde med en Omskrivning af

et kendt, bevinget Ord sige, at Høkerforeningens Medlemmer er

Høkere, og at de vedbliver med at ville være Høkere. Dette giver sig

ogsaa Udtryk i, at ihvorvel Høkerforeningens Struktur og Virkefelt

ofte har været underkastet Ændringer — saaledes som vi har belyst

det i de foregaaende Afsnit — saa har man trofast, ja, helt stædigt

holdt fast paa, at Foreningen skulde bevare sit gamle, ærværdige

Navn, uanset at Medlemmerne fik andre Stillingsbetegnelser, og

uanset, at Branchens Vareudvalg ændrede sig med Tiden. A f og til

har der hævet sig enkelte Røster, som stillede Forslag om en Moder­

nisering af Foreningens Navn. Dette var sidst Tilfældet i 1930, da en

Indsender i »Høkerforeningens Avis« anførte, at det nuværende Navn

var alt for gammeldags og ikke længere svarede til Udviklingen, saa­

ledes som den har formet sig. Der stilledes ogsaa et konkret Forslag

om at ændre Navnet til »Viktualiehandlerforeningen«, men nogen

Interesse herfor kunde ikke spores blandt Medlemmerne. Det var

tydeligt, at Medlemmerne foretrak at bevare det gode, gamle Navn

»Høkerforeningen«, under hvilket den er ført frem gennem skiftende

Tider til en baade smuk og værdig Position blandt Danmarks Han­

delsorganisationer. Tanken om, at den gamle, hæderkronede For­

ening skulde indlade sig paa at tage Navneforandring synes hermed

at være skrinlagt for stedse.