Previous Page  1083 / 1445 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 1083 / 1445 Next Page
Page Background

934

Vejledn. vedr. Undg. af Dobbeltbeskatn.

i

Danmark og Norge.

Okt.

(Slutprot. Pkt.

11).

Den danske og den norske Skattelov-

243. givning frembyder saa store Forskelligheder paa disse Om­

raader. at en Fordelingsregel med Varetagelse af Gensidig-

hedsprincippet ikke har kunnet opstilles. Begge Lande har

paa disse Punkter forbeholdt sig den Beskatningsret, som

deres respektive Lovgivninger, hver især hjemler, og en

Dobbeltbeskatning vil derfor kunne opstaa, saafremt Ind­

komster af denne Art flyder fra det ene Land til Personer

(Selskaber) i det andet. Forsaavidt angaar Indkomst og For­

mue vedrørende Fideikommisser forudsætter Aftalen dog,

at der, saafremt Dobbeltbeskatning af saadan Indkomst og

Formue skulde opstaa, kan optages Forhandlinger mellem

de to Landets øverste Finansmyndigheder med Henblik paa

en eventuelt bevillingsmæssig Lempelse af Beskatningen.

Personer, der maatte komme ud for en saadan Dobbeltbe­

skatning, vil derfor ved Henvendelse til den øverste Finans-

myndighed i det Land, i hvilket de er Statsborgere (for

Danmarks Vedkommende Skattedepartementet), kunne

opnaa, at Spørgsmaalet om en Lempelse i den samlede Be­

skatning optages til Drøftelse mellem de to Landes Finans­

myndigheder.

II.

Bemærkninger vedrørende Overenskomstens Regler angaaende

Fordelingen af Beskatningsretten.

A. B o p æ l s l a n d e t s B e s k a t n i n g s r e t ,

Artikel 3

fastslaar Bopælslandets Ret til Beskatning af

den skattepligtiges samlede Indkomst og Formue med

Undtagelse af saadan Indkomst og Formue, med Hensyn

til hvilken Beskatningsretten ved Overenskomstens følgende

Bestemmelser er forbeholdt Indkomstkildelandet. Artiklen

fastlægger endvidere i Forbindelse med Slutprotokollens

Pkt. 6 de Linier, der skal følges ved Afgørelsen af, hvor den

skattepligtige vil være at betragte som bosat eller hjemme­

hørende. Afgørende i saa Henseende er for fysiske Personers

Vedkommende i hvilket af de to Lande den paagældende

kan siges at have fast Bopæl eller varigt Ophold, og for