Vejledn. vedr. Undg. af Dobbeltbeskatn.
i
Danmark og Norge.
941
forholdet den 1. Januar i det Aar, Ligningen foretages. -4
Som Følge heraf vil en Person, der i Tiden mellem 1. Januar
og 1. April opgiver sin Bopæl i Norge og tager fast Bopæl i
Danmark, saavel i Norge som i Danmark blive betragtet
som fast bosiddende ved den efter Flytningen nærmest
følgende Ligning og derfor blive skatteansat begge Steder,
i Norge for det Skatteaar, der begynder den 1. Juli, og i
Danmark for det Skatteaar, der begynder den 1. April.
Dobbeltbeskatningen vil da omfatte et fuldt Skatteaar.
Sker Flytningen i Tiden mellem den 1. April og den 1. Ok
tober, vil hans Skattepligt her i Landet først indtræde pr.
1. Oktober og den opstaaede Dobbeltbeskatning vil da kun
omfatte et halvt Skatteaar.
Til Løsning af dette Dobbeltbeskatningsproblem er
der givet særlige Bestemmelser i Slutprotokollen Pkt. 17.
Disse Regler gaar ud paa, at Beskatningsretten med Hensyn
til Indkomst og Formue af den Art. 3 nævnte Art, d. v. s.
Indkomst og Formue, som det er forbeholdt Bopælslandet
at beksatte, skal tilkomme
Tilflytningslandet
alene, saa
fremt Tilflytningen er sket
inden
Begyndelsen af det i
Tilflytningslandet gældende Skatteaar, for hvilket Dobbelt
beskatning ville indtræde, medens Beskatningsretten, hvis
Tilflytningen først er sket
efter
Begyndelsen af Tilflytnings-
landets nævnte Skatteaar, skal være forbeholdt
Fraflyt-
ningslandet.
Beskatningskonflikten kan imidlertid under de
for Tiden i begge Lande gældende Lovregler kun opstaa i
Tilfælde af Flytning fra Norge til Danmark og kun, saafremt
Flytningen finder Sted i Tiden fra den 1. Januar og indtil den
1. Oktober. En Undersøgelse af de i Pkt. 17 indeholdte Reg
lers nærmere Betydning begrænser sig altsaa til disse Tilfælde,
og Reglen skal herefter belyses ved nedenstaaende Eksem
pler, idet man dog skal forudskikke den Bemærkning, at
der ved Flytning her alene skal forstaas den definitive
Forlæggelse af Bopælen. Saafremt der kun er Tale om
midlertidigt Ophold i det andet Land med Opretholdelse
af Bopælen i Hjemlandet, bevarer dette den fulde Ret til
Beskatning af al Indtægt og Formue, der efter Reglen i Art. 3