Bkg. af Lov om Kirkers Brug m. m.
827
1947.
luthersk Frimenighed med egen Præst, og mindst 10 af 23 Sept.
disse er bosat i samme Sogn eller Sognedistrikt, kan de ^ r‘
ansøge Biskoppen om at faa den derværende Sogne- eller
Distriktskirke overladt til fast Brug for Frimenigheden
og dens Præst og har Ret til dette Brug, saafremt og saa
længe Biskoppen finder, at Menigheden og dens Præst
opfylder Betingelserne i Henhold til § 1‘2 for, at der kan
meddeles Menighedens Præst Tilladelse til at holde Guds
tjeneste i Sogne- eller Distriktskirker. Det skal dog tillige
være en Betingelse for, at Tilladelsen kan meddeles eller
opretholdes, at Biskoppen efter Forhandling med Menig
hedsraadet skønner, at Frimenighedens Brug af Kirken
ikke vil træde hindrende i Vejen for de folkekirkelige
Menigheders Brug af samme. Skulde der om sidstnævnte
Forhold opstaa Uoverensstemmelse mellem vedkommende
Parter, kan Sagen indankes for Kirkeministeriet.
§ 15 x) Forinden Frimenighedens Brug af Kirken
træder i Kraft, skal der af Biskoppen efter Forhandling
med Menighedsraadet være udfærdiget et Regulativ for
Kirkens Benyttelse, hvori dog de fornødne Ændringer til
enhver Tid skal kunne foretages, navnlig som Betingelse
for Frimenighedens fortsatte Brug af Kirken i de foran
nævnte Tilfælde.
2)
Bestemmelse om, hvilken Betaling der af Frimenig
heden skal ydes saavel for Brugen af Kirken som for dens
Opvarmning, Belysning og Rengøring m. m., fastsættes
af Kirkens Overtilsyn efter Forhandling med Menigheds
raadet og Frimenighedens Bestyrelse. Overtilsynets Af
gørelse kan indankes for Kirkeministeriet.
§ 16 Ved de Gudstjenester, der afholdes i Folke
kirkens Kirker ved en Præst for en Frimenighed, har denne
samme Adgang til at tilstede ikke præsteviede Adgang til
at tale fra Prædikestolen eller Kordøren, som tilkommer
Folkekirkens Præster, jfr. § 2, Stk. 2 og 3, dog at Frimenig-
hedspræsten selv altid skal være til Stede og lede Handlingen
ved disse Lejligheder.