111 / 217
I oo
STORMEN PAA KJØBENHAVN.
blev taget dels fra Landsbyen Utterslev, der i den Anledning næsten
helt blev nedreven, dels fra andre omliggende Byer og Kirker. Alle
Husene i denne saaledes i Hast fremtryllede By vare indrettede
med stor Kom fort; »der manglede ikke«, hedder det, »paa skjønne
Gemakker, flisebelagte Gulve, Vinduer, Døre og Jernkakkelovne,
Alt var meget vel udstafferet«.
Her i C a r i s t a d , saaledes kaldte Svenskekongen den By, han havde
ladet anlægge udenfor Portene af sin Nabos Hovedstad, sad Carl Gustav
som Edderkoppen i sit Spind, listig, snild, beregnende, graadig og
voldsom som denne, her udkastede og afvejede han sine forvovne Planer.
Intet vilde han give Slip paa af det vældige Magtomraade, som Gustav
Adolph og Axel Oxenstjerna havde efterladt ham i Arv, og som
han selv saa mægtigt havde forøget. Han havde vel lidt et forbi-
gaaende Uheld, og enkelte sorte Skyer viste sig hist og her paa
Horisonten, men han følte sig med Rette alle sine Samtidige over
legen som den, der i én Person forenede Fyrsten, Feltherren og
Statsmanden, og han havde endnu store Kort paa Haanden. I Lifland
stod Feltmarskalk Lillie med 6000 Md., i Østpreussen Feltmarskalk
Douglas med 9000 Md., i Pommern hans Broder Johan Adolph med
8000 Md., vogtende for ham Sverigs vidtstrakte Besiddelser langs Øster
søens Kyst. I Holsten og Sønderjylland havde vel Pfalzgrev Philip
a f Sulzbach maattet vige for den Hær paa c. 25,000 Brandenborgere,
Østerrigere og Polakker, der langsomt vare rykkede frem gjennem
Halvøen for at komme Danmarks til Undsætning og som den 18de De
cember havde bemægtiget sig Øen A ls ; men den utrættelige Wrangel
var ilet over til Fyens Forsvar, og den store svenske F laade, som
Rigsadmiralen dernæst beredte sig til at tage Kommandoen over,
krydsede allerede med sin Avantgarde under Viceadmiral Clas Uggla
i Belterne og gjorde enhver yderligere Overgang til de danske Øer
umulig for de Allierede. Kunde Carl Gustav ved sit diplomatiske Snille
og ved sine Venner Englændernes Hjælp blot holde Hollænderne
i Tømme, saaledes at den hollandske Flaade ved Kjøbenhavn ikke
forstærkedes eller optraadte aktivt i de danske Farvande udenfor
Øresund — og herom havde han det bedste Haab — agtede han kun
ringe den brandenborgske Kurfyrste, Kongen af Polen og Kejseren