132 / 217
120
STORMEN PAA KJØBENHAVN.
Til hver af Fersens og Wawassors Stormkolonner hørte desuden
en A v a n t g a r d e paa 200 Mand Musketerer og Matroser, forsynede
med Granater og allehaande Stormredskaber, hvormed de skulde
bane de Stormende Vej over Gravene og opad Voldene.
Disse
Avantgarder, der, indtil Angrebssignalet blev givet, marscherede paa
Kolonnernes udvendige Fløje, vare iklædte hvide Skjorter eller Kapper
med tilsvarende Hætter, for at de under Fremløbet ikke skulde
skjelnes fra Sneen eller Isen1). Den nærmere Sammensætning ses
af følgende svenske Ordre:
»For samme Brigade skal føres
efterfølgende Kommanderede og Materialier, nemlig: 30 udkomman
derede Musketerer med deres Officerer, hvilke derpaa strax skal
følge 2 Løbebroer eller Isbroer med en Skibskaptain og 8 Baads-
mænd; 30 Baadsmænd med skarpe Øxer at omhugge Palissaderne
med og derhos en Højbaadsmand; 20 dobbelte Stormstiger, og paa
hver Stige 2 Sække fyldte med Hakkelse, skal regeres a f en Skibs-
lieutenant og 80 Baadsmænd; 10 Kapper at kaste over Palissaderne,
som skal drages a f Underofficerer eller Udkommanderede; 8 komman
derede Musketerer, som skal skyde Granater2), tilsammen 64 S tykk e r;
48 Haandgranater, som skal kastes af 6 Personer, hver Person 8 S tykk e r;
6 Haandgranater, som skal kastes a f 12 Konstabler; 4 Baadsmænd
med Baadshager. Og derpaa skal Brigaden følge.« — Begge Kolonner
havde Ordre til med den størst mulige Voldsomhed at gaa løs hver
*) S an d syn ligv is hav h ele O b erstv ag tm ester S ch m idts K om m an do o gsaa v æ re t k læ d t
i Pividt, h v ilk et d o g ik k e b estem t k an ses.
l) D en sn ild e In d re tn in g a f disse G ra n ate r o g a n d re F y rv æ rk e risa g er, som
K n o b m a c h e r , C arl G ustavs k u n stfæ rd ig e F y rv æ rk e r, iv rig h av d e v æ ret b e
sk æ ftig et m ed at fo rfæ rd ig e, o g h v o ra f h an lo ved e sig sto r V irk n in g , b lev
e fte r S to rm en m eg et om talt i K jø b en h av n .
H jø rin g sk riv er bl. A . h ero m saa-
le d e s: »D e h av d e ik k e b lo t F y rm ø rse r m ed sig, m en o gsaa P laa n d g ran a ter til
at k aste ind over V olden, o g en d d a d esfo ru d en h av d e de det, som a ld rig før er
h ø rt. D e h av d e o p tæ n k t n o g le sm aa G ran ater saa store som et Æ g ; p aa d en
ene E nd e var som en F o d an g el, at h v o r de kom h en p aa en M ands K læ d er
b lev e d e h æ n g en d e, til de b rast sø n d er, h v o rv ed d a flere h o sstaaen d e k u n d e
b live b esk a d ig ed e .
P aa d en a n d en E n d e v ar en S tok saa tyk, at den k u n d e
fylde en M u sk etp ib e o g sidd e m ed E n d e n for K ru d te t som en K u g le, o g G ra
n aten u d en fo r P ib e e n d e n p aa M usk etten. F ra d en n ed erste E n d e a f S to k k en op
til d en øverste v ed G ran aten v ar et L ø b til L ø b e k ru d t, som v ar o m v u nd et og
b u n d et m ed P ap ir, saa a t, n aar de sk ø d m ed M usk etten, sk ø d de Ild u d i
L øb et, og K ru d tet i M usketten fø rte S to k k en o g G ran aten frem , h vo r de vilde.«