186 / 217
Wrangel den højeste i Rang blandt hans Generaler — over til Fyen
for at staa Sulzbach bi i Kommandoen og eventuelt overtage denne.
Ansvaret for, at Sulzbachs smukke Korps gik tilbage til Ullerslev
ved Nyborg og lod de Danske saa godt som uantastede forene sig
ved Odense, falder derfor, som man ser, ikke paa dets Chef alene.
*
7
2
FYEN S G JENEROBRING 16 5 9 .
VI.
Med stor Duelighed og Ihærdighed og med et forbausende Held
havde Eb er stein og Schack løst den første Halvdel af den i
Eckernførde den 20de Oktober udkastede vovelige Krigsplan. Uden
nævneværdige Tab var det lykkedes dem hver for sig at landsætte
deres Hærkorps paa to modsatte Sider af Fyen og at trænge Fjenden
tilside, uagtet denne stod midt imellem dem og var hver enkelt af
dem overlegen. De vare nu samlede paa Bøsseskuds Afstand og
kunde med fuldstændig frie Hænder skride til Løsningen af Opgavens
anden Halvdel: Fjendens Tilintetgjørelse. Men med Foreningen mel
lem Korpserne var der ikke samtidig skabt Enighed mellem Cheferne.
Tvertimod blev Spørgsmaalet om, hvem af dem der skulde have Over
kommandoen, nu først rigtig brændende. Ifølge den Fuldmagt, som
Fredqrik III i September Maaned havde givet Schack, maatte denne
være berettiget til, hvorsomhelst han optraadte, at gjøre Fordring
paa Overanførselen. Men Eberstein var ældst Feltmarskalk, og i en
kongelig Anordning af Marts Maaned s. A. hedder det udtrykkelig:
»Naar 2 af Vores heltmarskalker udi Krigsokkasioner mødes, skal
den yngre stedse cedere for den ældre.« Fejlen var altsaa Rege
ringens, og den naturlige Forklaring herpaa er sandsynligvis den, at
man, da Schacks huldmagt blev udstedt, slet ikke havde tænkt sig,
at Eberstein skulde komme til at optræde direkte, men at det var
Schack, der alene skulde slaa Hovedslaget efter at have rekruteret sit
Korps fra den Eberstein paa Halvøen underlagte Styrke. Allerede
før Eberstein var naaet Odense, begyndte Uvejret at trække op.
Den 10de November, medens han var paa Marsch fra Kjærsgaard, mod