74 / 217
der paa en smuk Maade kronede den foregaaende Dags Udfald, og
stod nu med deres Bytte ind mod Bremerholm, modtagne med Be
gejstring a f Kongen og en talrig Menneskemasse, der havde samlet
sig for at være Øjevidne til Kampen.
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
63
IV.
Det var en Selvfølge, at det med saa stor Tapperhed og Kløgt
baade a f Land- og Søtropperne den 23de August udførte Angreb
paa de svenske Linier og den Lykke, hvormed det kronedes, mægtigt
maatte bidrage til at øge Garnisonens Selvtillid, styrke Modet til at
holde den ulige Kamp vedlige og hæve dens Fortrøstning til de
Mænd, som vare kaldede til at staa i Spidsen. Talrige ere ogsaa de
Vidnesbyrd om Hengivenhed og Beundring, hvormed den menige
Mand saa op til Kongen, der færdedes saa støt og rolig, belønnende
og rosende enhver tapper Idræt, men som paa den anden Side skarpt
og alvorlig overfor Høje som Lave paatalte selv den mindste Pligt
forsømmelse. Med samme Tillidsfuldhed sluttede Befolkningen sig
til to a f de Anførere, der stod Kongen næst i Kommandoen, Gylden
løve og Hans Schack.
Især gjaldt dette Gyldenløve.
Overalt,
hvor denne Christian IV ’s kjække Søn, U l r i k C h r i s t i a n , som
han stedse kaldtes, viste sig, enten ved Kongens Side paa Volden
eller fylkende sine Skarer til Strid eller vel endog ved Bægeret efter
fuldendt Daad, kunde han være sikker paa bifaldende Blikke af
Mængden, der instinktmæssig følte, at han var det levende Billede
a f den Kraft og Energi, der skulde til, for at Landet kunde reddes.
Derimod kunde A x e l U r u p , den tredie a f de Mænd, der havde
de højeste Poster inde, ikke glæde sig ved en lignende Sympathi.
Tvertimod vare baade han og hans Folk udsatte for haanlige Be
skyldninger og ilde Behandling, der endog senere udartede saa
stærkt, at Kongen maatte lægge sig imellem og offentlig yde ham
Æresoprejsning. Utvivlsomt var dette Mishag ufortjent. Han viste