86 / 161
E n In d s e nd e r i G r u n d e j e r b l a d e t re js te saa ledes i 1928 en k r a f t ig K r i
tik a f de høje T a k s te r . U nd e r Verdensk rigen v a r disse s tege t med 800 °/0,
sk rev han , og end n u laa de 350 °/0 over, h v a d de v a r i 1914. I de sids te
fem Aar v a r de k un b lev e t r educ e r e t med 6 °/0. T il Sammen lign ing an f ø r te
han , a t Sko rs tens f e jn ing und e r K rigen ikke h av d e væ r e t fo rhø je t med
mere end 150 °/0 og nu b lo t laa 56 °/0 over den i 1914 gældende Pris.
I den An ledn ing sva rede F o rm an d en , Apo tek e r Pede rsen , i G r u n d
e je r-T id end e for Jun i s. A . : „P a a g iven F o r a n le dn i ng vil jeg gerne m e d
dele følgende ang aaend e T a k s t e r n e for N a t r e n o v a t i o n e n s Udførsel, ide t
jeg for N emhed s Sky ld ho lder mig til de to a lm inde ligs t a n v e n d t e T øm
n ingshypp ighede r , da disse Op lysn inge r fo rmen tlig h a r s t ø r s t In te r e s se for
G rund e je r -T id end e s Læsere. I 1914, h vo r T a k s t e r n e v a r ganske upaa -
v irkede a f K rigen , v a r de 11 K r. og 13 K r. aarlig pr. Beho lde r for T øm
n ing henho ldsv is hv e r 10.— 11. D ag og 1 Gang ugen tlig , for d e r e f te r suc
cessivt m ed D y r t i d e n a t stige til 24 og 30 K r., ind til de ku lm ine r ede ved,
a t der over e t ko r te r e T ids rum , nemlig fra O k t ob e r 1919 til Jun i 1920, til
Dækn ing a f Udg iften ved Anskaffelsen a f nye Tø nd e r paa lignedes en T i l
lægsafgift, som b r a g t e T a k s t e r n e op til 64 K r. 80 Øre og 96 K r. 20 Øre
aa rlig t, sva rende til en S tign ing a f gennemsn itlig 565 °/0. N u er T a k s t e r n e
32 K r. og 49 K r., a lt s a a sva rende til en Forhø je lse fra før K rigen med g en
nemsn itlig 234 °/0. Og d e t t e fo rk lares le t bl. a. a f følgende Fo rho ld :
Fode rp r ise rne ligger for T iden over 100 °/0 over P ris e rne før K rigen og
er s tad ig stigende . A rbe jds lønnen er c: 150 °/0 højere. E n Selvfølge er
d e t jo ogsaa, a t adskillige Udg if te r i Følge Sagens N a t u r ikke k an n e d
b ringes i samme Fo rho ld , som Se lskabe ts V irk somh ed a ftage r. Ved Sel
sk abe ts S tifte lse ud fø r te s 30,000 Beholdere, men nu k un c: 12,200. Og
de rtil komme r, a t Se lskabe t h a r m i s t e t en be tyde lig In d tæ g ts k ild e , n em
lig Salget a f L a tr ingødn ing , d a L andmænd en e dels p a a G r u n d a f den
høje F r a g t og dels p a a G r u n d a f deres Fo lks Uv ilje til a t have med
L a tr ing ødn ing a t gøre fo re trække r den l a n g t le t t e r e anvende lige og nu
igen billigere K un s tgødn ing . Ek sempe lv is skal jeg nævne , a t Se lskabe t
i 1918 h avd e en In d tæ g t h e r a f p aa 285 ,454 K r. og i 1927 k u n 19,589 K r.
E n and en mege t væsen tlig G r u n d til, a t Udførslen ikke for T iden k an
blive billigere, er den Se lskabe t paahv ilende , a f M a g i s t r a t e n fo rlang te
84