O ve rhedn ing paa G ru n d af uhensigts
mæssig Iso lering .
Af Civilingeniør Fo lke Lun d g ren .
Efter »Brandskydd«, Nr. 3, 1946,
ved Brandinspektør, Civilingeniør
H . W . S c h m id t.
Bygningsvedtægtens §§ 59 og 61.
Regulativ vedrørende
Udførelse af Centralvarmeanlæg m. m.
DK 6 97.3:699.86.
Den svenske Statistik over Brandaarsager for
Aarene 1922— 1941 viser, at ca. 7 % af samtlige
Brande skyldes Overhedning. Med stor Sandsynlig
hed turde ogsaa en ret stor Del af de ca. 8 % uop
klarede Brande være opstaaet paa samme Maade.
Overhedningsrisikoen er i mange Tilfælde over-
maade svær at bedømme sammenlignet med de
fleste andre Brandaarsager. Det, der her tænkes paa,
er den sædvanligste Form for Overhedning, d. v. s.
at et brændbart Materiale paa G rund af utilstrække
lig eller uhensigtsmæssig Isolering fra en eller anden
Varmekilde ophedes til Antændelse. I mange T il
fælde er denne Brandrisiko aabenbar selv for usag
kyndige, f. Eks. i alle de Tilfælde, hvor Kakkelovne
med deres Røgrør er opstillede for tæ t ved ubeskyt
tede Trævægge; men i mange Tilfælde er B rand
risikoen langt mindre aabenbar, og det er nogle saa-
danne Tilfælde, der skal paavises her.
Ved Bedømmelse af Risikoen for Antændelse ved
Overhedning gælder det først om at forsøge at fik
sere den Temperatur, ved hvilken Risiko for Antæn
delse foreligger. Denne T em peratur m aa ikke for
veksles med det, vi i daglig Tale kalder Antændel
sestemperatur, d. v. s. den Temperatur, ved hvil
ken Materialet antændes ved Ophedning i Løbet af
M inutter eller endog Brøkdele af disse, da jo som
bekendt de fleste brændbare Emner har den Egen
skab, at de ved langvarig Ophedning antændes ved
betydelig lavere T em peratur end den normale An
tændelsestemperatur. Som Eksempel kan nævnes, at
vore sædvanlige som Bygningsmaterialer anvendte
Træsorter har en Antændelsestemperatur, som nor
malt ligger mellem 350° og 450° C, varierende
efter Harpiksindhold, H aardhed o. s. v . ; men ved
langvarig Ophedning opstaar ofte ved godt hun
drede Grader en langsom Forkulningsproces, som
efterhaanden kan føre til Antændelse. Processen maa
nærmest betegnes som en Slags Selvantændelse, der
begynder med en langsom Forkulning. Hvor de
laveste Tem peraturer for Mulighed for denne For
kulning ligger, hersker der blandt Fagmænd delte
Meninger om. I den amerikanske Faglitteratur an
gives, at Risiko for saadan Antændelse forefindes
hos T ræ allerede ved en Tem peratur af 70°— 8o° C,
men i Sverige anses en Tem peratur under io o °—-
n o ° C at være betryggende. Alle Erfaringer fra
Varmtvandsledninger med Temperaturer op til
900— 950 tyder jo ogsaa paa, at Risikoen ved denne
Temperatur er minimal. E t Tilfælde er dog bekendt,
hvor m an ved Nedrivning af et Beboelseshus kunde
konstatere ret langt fremskreden Forkulning af Gulv-
bjælkerne, hvor Varmtvandsrørene havde ligget tæ t
op ad disse. Paa den anden Side viser Erfaringerne,
at Temperaturer mellem n o ° og I 2 5 °C ikke saa
sjældent fører til Antændelse under Forudsætning af,
at Opvarmningen er nogenlunde kontinuerlig og
udstrækkes over længere Tid. Ved Tem peraturer
omkring 140°— 150° C kan en saadan Antændelse
ske efter relativ kort T i d ; et Eksempel herpaa er en
Brand i et Tøjvarelager i Borås i 1942. Op imod
dampopvarmede Ribberør med ca. 150° Tempe
ratu r var opstablet Papæsker med Noteringsblokke,
Reklamehuer, Sytraad o. lign. Allerede efter 6 /2
Times Forløb var Materialet antændt, og de paa
følgende Skader beløb sig til ca. 700.000 Kr. Ved
mere permanente Varmekilder bør T ræ og lignende
Materialer derfor isoleres paa en saadan Maade, at
de ikke kan udsættes for mere end ca.
i i o
°
C. At
dette K rav ikke altid opfyldes i Praksis, navnlig paa
Steder, der tilsyneladende ikke rummer nogen
Brandrisiko, skal vises med nogle Eksempler.
1
F y r r u m eller R ø g r ø r a f 1 S te n s M u r .
Et Fyrrum til en Varmeovn udføres efter den
gældende (svenske) Bygningslovgivning af 1 Stens
Murværk (almindelige Teglsten), se Fig. 1. Røg
gassernes Tem peratur beregnes til 240°, hvilket turde
være normalt ved en Ovn, hvori der fyres paa
rigtig M aade med Træ . Hvis den omgivende Luft
har en Temperatur paa ca. 200 C, faar Murstenenes
Yderside efter længere Tids Forløb en Temperatur
3