56 / 208
være nødvendigt i visse af de parkløse Boligkvar
terer at inddrage til Parkform aal Arealer, der alle
rede h a r fundet anden Anvendelse. Dette er ganske
vist en dyr Foranstaltning, og det er et sundere
Princip ikke først at foretage en Overbebyggelse i
et Kvarter for derefter med store Bekostninger at
afhjæ lpe Manglerne ved en saadan Disposition;
men n a a r Spørgsmaalet om a t skabe gode og sunde
Livsvilkaar i Byen skal løses, kan anden Udvej ikke
anvises i de Kvarterer, hvor Fejlen med Overbe-
byggelse er begaaet.
H idtil ha r det været saaledes, a t Grundpriserne
i Byomraadet overalt stadig ha r været i Stigning,
og ud fra Betragtningen, at en saadan Udvikling
m aa formodes at ville fortsættes, maa det ønskes, at
det lykkes saa hu rtigt som muligt at sikre de nød
vendige Arealer til Parkformaal, dels for at hindre
en fortsat Overbebyggelse, der altid fører til usunde
Tilstande og forøger Vanskelighederne p a a alle
Om raader, dels fordi det for Bysamfundet er bil
ligere a t forebygge end bagefter at skulle prøve paa
at afhjæ lpe Manglerne med ufuldstændige og kost
bare Metoder. Medens der i Byggelov og Bygnings
vedtægt stilles visse K rav om Størrelsen af ubebyg
gede Arealer ved Boligbebyggelse, findes der ingen
Bestemmelser om, hvor store Arealer der skal være
til Befolkningens Raadighed i Form af Parker og
Anlæg, og Byplanloven af 29. April 1938 siger kun,
at der i en Byplan kan træffes Bestemmelse om
Sports- og Legepladser, Lystanlæg og Parker, men
nogen Angivelse af, i hvor stort et Om fang der skal
sikres Arealer til saadanne rekreative Formaal, gives
ikke i Loven.
Det Tal, der m aa nævnes, naar det skal belyses,
i hvilket Om fang det anses for paakrævet at frem
skaffe Parkarealerne i Byerne, ligger mellem 6 og
30 m 2 Park pr. Indbygger. For Københavns Ved
kommende vil der ikke være Tvivl om, at det første
T al 6 m 2 ikke kan komme i Betragtning, dertil er
det alt for lavt, idet der ikke direkte ved Byen findes
Naturom raader, som kan træde supplerende til, og
det sidste T al 30 m2 lader sig ikke realisere, dertil
er Byomraadet allerede for stærkt udbygget. Ved en
Vurdering af den Brug, der gøres af Parkarealer i
København, er det muligt tilnærmelsesvis at fast-
slaa, i hvilke Kvarterer Parkarealerne er tilstrække
lige, og i hvilke Parkarealerne er utilstrækkelige,
ligesom det ikke volder nogen Vanskelighed at paa
pege de parkløse Bydele. U d fra saadanne Betragt
ninger vil det næppe kunne forsvares for Køben
havns Vedkommende at sætte K ravet paa Parkareal
lavere end til 12 m 2 pr. Indbygger. Da det med
den Udbygning, Parkarealerne hidtil ha r naaet, er
lykkedes at sikre Byen ca. 7 m 2 Park pr. Indbygger,
vil det altsaa sige, at der endnu mangler 5 m2 pr.
Indbygger, hvilket svarer til ca. 360 ha med det
Befolkningstal, Byen for T iden har. Det kan i
denne Forbindelse være af Interesse at nævne, at
der i Helsingfors regnes med at skulle fremskaffes
20 m 2 Park pr. Indbygger inden for selve Byom
raadet, og at der i London regnes med ligeledes
inden for selve Byomraadet at skulle fremskaffes
ca. 12— 13 m2 Park pr. Indbygger. I Malmø er
Parkarealet over 12 m2 pr. Indbygger, og yderligere
Udvidelser paaregnes.
Københavns Kommunes raadgivende
Ingeniørkontor.
Borgergade 18, K. Tlf. C. 10310. Ekspedition 10—
15, Lørdag 9— 12 i T iden 1. Jun i— 30. September.
Et kommunalt Kontor h a r i Løbet af det sidste
Aar skiftet baade Navn og Adresse, idet
Stadsarki
tektens Direktorats Ingeniørkontor
med Lokaler i
Vartov
nu er
Københavns Komm unes raadgivende
Ingeniørkontor
med Adresse
Set. Annæ Palæ, Bor
gergade
1 8
.
Det nævnte Kontor er vel ikke direkte et Led i
Bygningsvæsenet, men staar dog i et saadant Sam
arbejde med dette og er af saa afgørende Betydning
i baade kommunalt og privat Byggeri, at de neden
nævnte orienterende Oplysninger formentlig vil
være af Interesse for dette Blads Læsere.
Kontoret nedstammer i lige Linie fra det gamle
Stadsingeniørembede og fører sine T raditioner til
bage til Mænd som
Colding, Am b t
og
Karsten,
hvis
Navne endnu ha r K lang bland t alle, der beskæftiger
sig med Kommunalhygiejne og Byggeri. Ved en
Omordning i 1925 udskiltes den Del af Stads
ingeniørens Embedsforretninger, som navnlig om
fattede Opførelse og D rift af kommunale Byg
ningsanlæg m. v., og henlagdes under Navn af
Byg
ningsingeniørkontoret
først en kortere T id under
Stadsingeniørens midlertidige Bestyrelse og dernæst
under Stadsarkitektens Direktorat. I 1931 samledes
den tekniske Ledelse af Kontorets 2 Afdelinger un
der et nyoprettet Overingeniørembede, og Kontoret
benævnedes derefter i Almindelighed
Overingeniø
rens Kontor
eller blot
Ingeniørkontoret.
I 1939 for
øgedes Antallet af Afdelinger under Kontoret til 3.
Udviklingen siden 1925 gav efterhaanden In
geniørkontoret et Arbejdsomraade, som gik betyde
ligt ud over de Rammer, der oprindelig var tænkt
for Kontorets Virksomhed, og i Konsekvens heraf
foreslog Magistraten, at Kontoret forsøgsvis udskil
45