MeddelelserFraKøbenhavnsBygningsvæsen1944-47

68 / 208

Beliggenhed af offentlige Bygninger og An­
læg m. m.,
Bebyggelsesarter og deres Fordeling,
Byggegrundenes Dybde, Bredde og Størrelse,
Bebyggelsens Beliggenhed og Udstrækning paa
Grundene m. m.,
Bebyggelsens ydre Udformning samt
Bevaring af et Om raade i Overensstemmelse
med dettes hidtidige Karakter.
N aa r Byplanen er godkendt, m aa der inden for
Byplanomraadet ikke udføres Bebyggelse eller fore­
tages andet, der er i Strid med Planen, ligesom in­
gen Udstykning m aa approberes og ingen Gade an ­
lægges, forinden det er godtgjort, at Udstykning og
Gade ikke er i Strid med Planen. Alle private til­
hørende Ejendomme m. v., som efter Planen skal
anvendes til offentlige Formaal, skal, n aar Kommu­
nalbestyrelsen gør Fordring derpaa, afstaas mod E r­
statning.
En Ejer kan forlange sin Ejendom , for saa vidt
denne er bestemt til offentligt Brug, overtaget af
det offentlige, saafrem t Byplanen afskærer Ejeren
fra at deltage i den faktisk stedfindende bymæssige
Udvikling, som finder Sted paa tilstødende Arealer.
En E jer kan endvidere forlange sin Ejendom over­
taget af det offentlige, naar der ved Byplanen er ble­
vet paalagt den en Gade- eller Byggelinie, der be­
virker, at Ejendommen ikke kan anvendes paa hen­
sigtsmæssig M aade til Bebyggelse, samt endelig naar
en G rund ved Ekspropriation bliver saa lille eller
af en saadan Beskaffenhed, at den ikke kan udnyttes
som selvstændig Ejendom.
I det Tilfælde, hvor Gade- eller Byggelinie bevir­
ker, at Ejendommen bliver saa lille, at den ikke paa
hensigtsmæssig M aade kan bebygges, m aa Begæring
om Erstatning være fremsat inden 6 Uger fra D a­
toen for Byplanens offentlige Fremlæggelse.
Meget betydelige Om raader inden for Køben­
havns Kommune var allerede ved Byplanlovens
Fremkomst byplanmæssigt sikret. Det var bl. a. sket
ved tinglyste Servitutbestemmelser i Forbindelse
med Gadeudlægsdeklarationer. Adskillige Vedta­
gelser af Kommunalbestyrelsen sikrede tillige for­
skellige Byplandispositioner.
I Byggeloven af 29. Marts 1939 for Staden Kø­
benhavn indeholdes adskillige Bestemmelser, som til­
sigter rene Byplanformaal. I de Om raader i Køben­
havn, hvor Grundenes Udnyttelse endnu ikke er
endeligt fastlagt, og i mange andre Tilfælde, hvor
særlige Byplanformaal gør det ønskeligt, kan til­
fredsstillende Resultater opnaas ved H jæ lp af Byg­
geloven.
Byplanloven er derfor endnu kun anvendt i sær­
lige Tilfælde for mindre Om raader inden for Kø­
benhavns Grænser. I følgende 11 Tilfælde er By­
planer allerede godkendt af Indenrigsministeriet og
tinglyst. I flere af Tilfældene har det været eksiste­
rende Villaomraader, man ved H jæ lp af Byplanlo­
ven har søgt stabiliseret, bl. a. ved at fastlægge spe­
cificerede Servitutbestemmelser for disse Om raader.
1 . Byplan for Omraadet paa begge Sider af H jort­
holms Allé fra Knæ kket indtil Bispebjerg Kirke-
gaard.
Om raadet, der er vist med graa Farvetone, paa­
lægges Villaservitut.
Byplanen er tinglyst den 17. Juli 1939.
2 . Byplan for et Omraade ved Aalekistevej, Godt-
haabsvej (nu Jyllingevej) og Jernbane Allé i Van­
løse.
Om raadet, der er vist med graa Farvetone, fast­
lægges som et Villaomraade efter nærmere udfor­
mede Servitutbestemmelser.
Grundene langs Jernbane Allé (paa hvilke der er
vist en Bebyggelse med Krydsskravering) m aa be­
nyttes til 4-Etagers Boligbebyggelse efter nærmere
godkendt Bebyggelsesplan.
For Grundene langs Aalekistevej og for Grundene
ved Østsiden af Bratskovvej (Gaden parallel med
3