140 / 440
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 14.
Oktober.
1913.
Præstenøden og Lægmandsarbejdet.
Godt et Hundrede Mennesker havde imødekommet For
retningsudvalgets Indbydelse til Mødet i Bethesda den
17de September om Præstenøden og Lægmandsarbejdet.
Blandt disse skal særlig nævnes Sognepræst Gundersen og
Frue fra Kristiania.
Sekretæren indledede med Henvisning til en Artikel i
dette Blad for Juni 1912. Nu var den deri omtalte Præste
nød indtruffet, og det saaledes, at endnu i 1919 vilde man
ikke kunne skaffe det Antal nye teologiske Kandidater, som
blot dette ene Aars Forbrug krævde. For Kirkefondet van
skeliggjordes Situationen ydermere derved, at dette maatte
kræve personlig Tro og Forstaaelse af Menighedslivet hos
saadanne, der ønskedes ansatte som Præster ved dets Kir
ker. Man stod overfor Muligheden, ja snart maaske endog
Nødvendigheden af at maatte lade en Del 2den Præsteem
beder staa ubesatte.
I saa Fald maatte der ske Forandring i Præsternes Ar-
bejdskaar, hvis vi vilde undgaa en ny Form for Præste
nød: Overanstrengelse af vore Sognepræster og som Følge
deraf deres Forflyttelse ud paa Landet.
Her kommer da Lægmandsarbejdet som en af Maaderne,
hvorpaa Præstenøden kan afhjælpes. Præsterne maa fri
tages for alt det Arbejde, Lægmanden kan gøre lige saa godt;
de mange Møder maa indskrænkes, f. Eks. ved Fællesmøder
med Nabomenigheder indenfor samme Arbejdsgren, og det
baade for Præstens og de troende Hjems Skyld.
Skal Lægfolket saaledes i stærkt Arbejde, vil der kræves
en bedre Uddannelse end hidtil, f. Eks. i Bibelstudium, i
Bibelkritik — ikke for at gøre de troende til Bibelkritikere,
men for at de kan møde Modstanderen paa hans egen Mark,
thi han kender dens »Resultater«, Religionshistorie, de so
ciale Spørgsmaals Løsning, Samfundslære, Kirkehistorie,
Apologetik. Kursus maa oprettes og Tekstboger udgives i disse
Fag. Og Menighedssamfundet maa skaffe i alt Fald Le
derne indenfor de forskellige Arbejdsgrene Tid og Raad til