KøbenhavnsKirkesag

170

haft ganske vidunderlig Fremgang herude. Fra Frederik

den 7.s Gade og de andre, nærmere eller fjærnere ved Kir

ken liggende Gader, stævner en trofast Skare til Guds Hus

Søndag efter Søndag; overalt, hvor Præsterne færdes og kom

mer, modtages de mød stor Kærlighed, og det er ikke mange

syge i Sognet, fra hvilke der ikke sendes Bud til Præsterne.

2 store Søndagsskoler samler i Hundredvis af Børn, Menig

hedssamfundet er stort, og saa godt som alle dets Medlem

mer er aktive Arbejdere i de forskellige Grene af Arbejdet for

Guds Rige; det kristne Arbejde blandt unge Mænd og Kvin

der, for Afholdssagen, for F. D. F.-Bevægelsen er i god Gang

saavel som alle de andre Dele af Menighedsarbejdet, saaledes

som det jo udfolder sig i de fleste københavnske Sogne.

Hvor den kristne Kirke før var hadet eller foragtet, er den

nu ikke blot taalt, men respekteret af de fleste og elsket af

mange, og Guds Riges Spor har været og er synlige i Menne

skers Omvendelse og i Menighedens trofaste, offervillige Ar

bejde.

I de ca. 11 Aar, Sognet har bestaaet, har den fattige Me

nighed — thi Simeons Sogn er et ganske udpræget Nørre-

brosk Arbejdersogn — ofret Aar efter Aar store Summer dels

for at drive Missionsarbejdet, dels for at hjælpe de fattige

og syge.

Den Vending i hele Befolkningens Betragtning, der er

sket, har ikke mindst været kendelig, da Menigheden rejste

Tanken om Opførelsen af en Stenkirke i Stedet for den mid

lertidige Jernkirke.

For dette fattige Sogn var denne Tanke svimlende til at

begynde med. Men ikke saa snart var der for Alvor taget

fat paa Sagen, før det viste sig, at en ganske overordentlig

stor Del af Sognets Beboere -— selv Folk, man mindst vilde

have tænkt det om — frivillig tegnede sig for ugentlige eller

maanedlige Bidrag dertil; andre erklærede, at de frivillig vilde

indsamle dem, og med en rørende Trofasthed er denne Ind

samling, der nu er ved at slutte, idet Kirken skal indvies i

Marts, foregaaet, et underligt Vidnesbyrd om, hvorledes den

gamle Barndomskærlighed til Guds Rige kun har slumret,

men ikke været død. Det er vist ret enestaaende i hele den

danske Kirkes Historie — og værd at lægge Mærke til som

et Tidernes Tegn netop nu — , at et udpræget Arbejdersogn

uden Hjælp fra Stat eller Kommune af sig selv og for den

aldeles overvejende Del ved egne Midler (ca. 100,000 Kr.)

rejser en Kirke til Guds Ære og som det véd, kun skal

tjene til Arbejde for Guds Riges Fremme. Og det er aldeles

mærkeligt at iagttage, hvorledes saa godt som hvert Menne

ske i Sognet føler sig stolt af den skønne Kirke, der rejser

sig> °g' glad ved selv at have været med til at faa den rejst.