Previous Page  217 / 440 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 217 / 440 Next Page
Page Background

2 1 0

har været Mottoet for Kirkesagens Arbejde. De uhyre Sog­

ne, der stod som Kolosser, det var umuligt at gøre Indtryk

paa, skulde deles i smaa Distrikter, for at Præsterne kunde

komme til at

tjene

Mennesker, ikke bare være Embedsmænd,

travlt optaget af kirkelige Forretninger.

Kirkesagens Begyndelse var i Ringhed. En Kirke med

200 Siddepladser, liggende i en Baggaard, ikke engang lige

for Porten, men lidt til Siden, saa den først kan ses, naar

man kommer helt ind i Gaarden. Ingen Menighedslokale er

der, ikke engang et Sakristi, hvilket mere og mere lægger

Hindringer i Vejen for Arbejdets Vækst. Da Kirken blev

indviet, laa den frit, senere er der bag den opført en Brød­

fabrik, hvis Hestestaldslugt ofte generer Luften i Kirken,

og hvis Maskiners Spektakel forstyrrer særligt nervøse

Mennesker — ogsaa under Gudstjenesten om Søndagen.

Under Kirkens første Præst fyldtes Kirken, og en Menig­

hed samledes, men de allerfleste af dens Medlemmer flyttede

med, da Præsten blev Sognepræst ved Sognets Hovedkirke.

Det var en Aareladning for Arbejdet. De følgende Præster

var der kun faa Aar. Saa blev en Præst der i mange Aar (i

hans Tid var der i nogle Aar 2 Præster ved Kirken), og Ar­

bejdet blev udført trofast og udholdende — ikke med store

synlige Resultater, men saadan, at Frugterne kendes tydeligt

af den, der har faaet Lov til at komme efter i Tjenesten.

Nu er her dvælet noget ved det, som har været trangt

for dem, der har staaet i Tjenesten ved Bethlehemskirken.

Man kan ogsaa se det fra en anden Side. Det er godt,

at Kirkesagens Arbejde er begyndt smaat og stilfærdigt. Saa dan begynder gerne de store Ting i Guds Rige. Og det er

saa langt fra, at jeg vil sige, at det er tungt at være i Tjeneste

her; nej, tværtimod: hver Dag i de 2 Aar, jeg har været her­

ude, har jeg været taknemmelig, fordi jeg har faaet Lov til

at gøre Tjeneste netop her.

Den Menighedskreds, som er samlet om Arbejdet her, ud­

mærker sig ved stor Trofasthed og stærkt Sammenhold. Vi

er ikke saa mange, vi er Smaafolk allesammen, men de fleste

af os vil gerne gøre et Arbejde, og vi holder af hinanden.

Netop de smaa Forhold har knyttet os tættere sammen, end

Arbejde under bedre ydre Kaar vilde have kunnet.

Bethlehems Menighed trænger ikke til nogen ny Kirke,

den gamle er stor nok til os og køn nok til os og er os me­

get kær. Men Gud trænger til en ny Kirke, for at hans Ger­

ning kan blive gjort, som han vil det, iblandt de 6000 Men­

nesker, som hører til dette Distrikt. Og Bethlehems Menig­

hed trænger til en ny Kirke, for at vi kan komme til at gøre

Tjeneste, som vi gerne vil det. Hjælp os til snart at faa den!

Chr. Svelmøe-Thomsen,

P ræ st ved B ethleh em skirken .