Previous Page  313 / 440 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 313 / 440 Next Page
Page Background

3 0 6

Omegn, overvejet, hvor der er Trang til Kirker, og lige saa

meget, hvor der vil blive Trang til Kirker. Af bitter Erfaring

vides det, hvor dyrt det er at skaffe Grunde, naar Terrænet

er bebygget eller blot delvis bebygget. Grundene maa købes

helst inden Bebyggelsen er begyndt.

Ligesom Gud har vedkendt sig Arbejdet i de forløbne 25

Aar, gaar Kirkefondet den kommende Tid i Møde i fuld For­

trøstning til, at Gud ogsaa nu vedkender sig de Opgaver,

Kirkefondet mener, denne ny Tid stiller, og at han gennem

sin Menighed vil give de Midler, der kræves. Maatte det da

lykkes Kirkefondets Mænd at fremsætte Planerne saaledes

for Menigheden, at de vinder dennes Forstaaelse, at hvert

Medlem af Menigheden maa slutte sig til og spørge sig selv,

hvad Medvirken Gud kræver af ham. Stat og Kommune har

frasagt sig Ansvaret for Byens Forsyning med Kirker. I sti­

gende Grad har derefter Menigheden taget Ansvaret paa sig;

men endnu er der mange af Menigheden, og ikke mindst i

Hovedstaden, for hvem det ikke er gaaet op, i hvor høj Grad

enhver nu maa gaa ind under Ansvaret.

I Kirkefondets Jubilæumsaar er Stillingen da den, at det

ikke blot er med Tak til Gud, at vi skuer tilbage, men at

der netop i de sidste Aar er lagt nye og store Opgaver frem

til Kirkefondet, og at disse i Fortrøstning til Gud er taget

op med Alvor og Kraft. Kirkefondet føler sig nu netop derfor

som en livskraftig Organisme, der har faaet betroet et stort

og betydningsfuldt Arbejde. Det kalder paa alle sine Venner

i Land og By og beder dem være med til Løsningen af de

store Opgaver.

Hvad skal der da til for at løse Opgaverne? Det første

og vigtigste er nidkære Ordets Tjenere. Dertil trænges der,

derom bedes der, og derom maa Menigheden bede.

Men dernæst maa der timelige Midler til, for at de Kirke­

huse kan skaffes, hvori Menighederne skal have deres Sam­

lingspunkt. Den store Udgiftspost hertil er det, jeg gerne

vilde stille stærkt i Forgrunden i dette Jubilæumsaar, i hvil­

ket sikkert mange vil føle Trang til paa en særlig Maade

at samle sig om Kirkefondets Opgaver. Det er den Post, der

har beredt og vil berede ekstraordinære Vanskeligheder, og

derfor kan netop den ekstraordinære Hjælp tiltrænges, som

man tør haabe, der i et Jubilæumsaar er Villighed til at yde.

Udgifterne til den daglige Drift, som væsentlig dækkes af

vore Venner gennem Bededagskollekten, Bidrag og den be­

tydelige Gave fra Chr. P. Hansen og Hustrus Kirkefondsle­

gat, skal ikke her nærmere omtales. Derimod vil jeg gerne

gøre Rede for den økonomiske Stilling, som er skabt ved

Forsyningen med de fornødne Grunde.

Fra den forløbne Tid er der endnu en Restgæld, som

hviler paa Kirkefondets Ejendomme, og som før nævnt, har

Ledelsen efter udførlig Undersøgelse og alvorlig Overvejelse