KøbenhavnsKirkesag

Og Fredag den 1. November Kl.

Aften holder vi vort

første Blaa Kors Møde i katolsk-apostolsk Samfunds Sal,

hvortil alle er velkomne.

Søndag den 3die November aabner vi en Søndagsskole

sammesteds Kl. 1|, hvortil Deres Børn er velkomne.

Appel til de troende i Rosenvængets Sogn.

Om et Arbejde for Guds Rige, saaledes som det nu ved

Guds Naade er lagt hen til Rosenvængets Sogn, overhovedet

skal blive muligt, beror i ganske særlig Grad paa de troende

Mennesker i Sognet. Ansvaret er deres. Jeg forstaar saa

godt, at det er bekvemmest at holde til i en eller anden ældre

Menighed, hvor Arbejdet ikke blot er i Gang, men ogsaa tri

ves under gode Kaar. Men jeg ved ogsaa, at det ikke var

Hensynet til egen Bekvemmelighed, der var Drivfjeder i Je

su Liv. men derimod at faa udrettet noget for Gud paa det

Sted, hvor han i Øjeblikket opholdt sig. I Guds Rige gælder

det først og fremmest om ikke at være magelig, men at være

brugbar.

I vor Barndom vandt vi os mange gode Venner blandt

dem, vi gik i Skole sammen med. Men vi blev ikke ved

med’ Livet igennem at holde til hos Kammeraterne. Tvært

imod søgte vi at tage en Livsgerning op hver paa sit Sted,

eftersom Gud nu førte os, og paa Grundlag af det, vi lærte

i Skolen.

Mon ikke/ noget lignende bør gælde for os som troende

Mennesker?

Jeg beder derfor frimodig: »Kom og hjælp os!«

Og hvilken Glæde maa det ikke være for et troende Men

neske at være med til at lsegge Grund for et Arbejde for et

nyt Menighedsliv og hjælpe det frem til Udvikling og Vækst

Eller at være med til at rejse et Gudshus og en Dag kunne

sidde der med Tak og Pris til Gud, fordi ogsaa du blev brugt

til at løfte Korset mod Sky, saa Klokkerne gennem Aarhun-

dreder fra dette Sted skal »kalde paa gammel og paa ung,

mest dog paa Sjælen træt og tung, syg for den evige Hvile.«

Revalsgade ved Aftenstide.

I den fattigste Del af Byen, ude paa Vesterbro, i Geth

semane Sogn ligger

Revalsgade.

Den er hverken saa lang

eller om Aftenen saa oplyst som Istedgade, sparsomt kaster

dens faa Lygter deres Skin ud i Halvmørket. Gadens mange

Børn, der er lige saa talrige som Brostenene, søger for en

stor Del hen til Sdr. Boulevard eller Enghaveplads, hvor de