100
G E N F O R S I K R I N G E N
Brandforsikring i 1883 optaget foreløbige Forhandlinger med
Ivøbstædernes og Landbygningernes Brandforsikringer for at
prøve Muligheden tor en Overenskomst, hvorved Bisikoen
kunde blive spredt over et større Territorium. Medens først
nævnte Selskab ikke viste Tilbøjelighed for en tælles Ord
ning, mødte Forslaget noget større Sympati i Landbygn in
ge rnes1).
Under de forberedende mundtlige Drøftelser udkastede
dennes Direktør G. F. Tvermoes den meget radikale Tanke, at
Kjøbenhavns Brandforsikring med en Del af dens Reserve
kapital skulde indtræde som Part i Landbygningernes Brand
forsikring eller —som Prof. Westergaard formulerede det — at
de to Foreninger vel skulde vedblive at bestaa som selvstæn
d i g e Instituter, men Landbygningernes Brandforsikring mod
en Sum én Gang for alle, f. Eks. 1 Mill. Kr., og Andel i den
aarlige Præmie, overtage Erstatningsbetalingen for samtlige
Brandskader i København. Efterhaanden kom Forhandlingerne
dog kun til at dreje sig om den gensidige Overtagelse af en
omfattende Genforsikring. Ret hurtigt viste det sig, at Fælles
skabet i hvert Fald ikke vilde komme til at omfatte de egent
lige Landbygninger. Landbointeressenterne - erklærede Direk
tør Tvermoes — vilde neppe kunne indse Fordelene ved at
reassurere deres Ejendomme. Derefter tænkte man sig først
fra »Landbygningernes« Side at udskille som en særlig Gruppe
samtlige Ejendomme i Forstæderne og paa Frederiksberg, med
samlede Forsikringssummer paa henholdsvis 148,3 og 48,6
Mill. Kr., samt Fabrikkerne rund t om i Landet. Da der i de
førstnævnte Bydele fandtes Fabrikker til en Værdi paa noget
over 30 Mill. Kr., ude i Landet paa omkring 20, blev denne
Del af Risikoen lidt større end Københavns —ca. 40 Mill. Kr.
Til Gengæld var den almindelige Bygningsforsikring — uden
tor Voldlinjen ca. 197 Mill. Kr., i Kjøbenhavns Brandforsikring
226 Mill. Kr. —noget større i det københavnske Selskab. Efter
haanden opgav man Tanken om at medinddrage Bygninger
udenfor Forstæderne og Frederiksberg og arbejdede sig efter
haanden nærmere paa Grundlag af et Forslag, efter hvilket