KjøbenhavnsBrandforsikring

122

Ø K O N OM IS K E F O R H O L D

Naar Risikoen for Eksplosionsskader hai holdt sig nogen

lunde uforandret paa omkring 10 Mill. Kr. —og saaledes i Y n

keligheden er bleven formindsket —hænger det sammen med,

at man i stigende Grad anvender Elektricitet i industiielle

Virksomheder. Svingningerne i Risikoen for Rygninger under

Opførelse følger Op- og Nedgangen i Ryggevirksomheden, me

dens Risikoen paa Huslejeforsikring er bleven jævn t forøget.

Indtil Verdenskrigens Prisomvæltning er Udviklingen fore-

gaaet ad jævne og tilvante Raner, og horho ldet mellem Præmie-

og Renteindtægter forblev nogenlunde uforandret. I 1916/17

var de to Indtægtsgrupper næsten lige store; tørst fra det føl

gende Aar bevirker Assurancesummernes Forhøjelse, at P ræ

mieindtægten springer Renteudbyttet forbi.

I ældre Tider havde Brandforsikringen udelukkende

a n b r a g t

sin F o rm u e

som Prioriteter i københavnske Ejendomme. Fra

det 19. Aarhundredes sidste Halvdel har den i stigende Grad

erhvervet Obligationer1). Store Beløb er dog vedblivende ud-

laant mod Pant i Byens Huse. I den her behandlede Periode

har det aldrig medført Tab. I Løbet af 19092) undersøgte Re

præsentantskabets Formand en større Del al Brandforsikrin

gens Prioritetslaan og henledede Direktionens Opmærksomhed

paa enkelte Anbringelser, som efter hans Skøn rummede Mu

ligheder for, at Selskabet eventuelt kunde komme til at lade

sig Panterne udlægge. Resultatet blev en Beslutning om ved

fremtidige Ejerskifter at undlade Fornyelse af Laanene; kun

i enkelte Tilfælde vilde man straks søge dem nedbragt. Rente

foden har — i Overensstemmelse med Pengemarkedets a lm in

delige Bevægelse —ligget mellem 4 og 5 %. Jævnlig ha r man

dog søgt at skaane tidligere Laantagere og ofte kun ladet

Forhøjelserne ramme ny tilkomne Debitorer'5).

Staten og Kjøbenhavns Brandforsikring har i Aarenes Løb

ydet hinanden adskillig Hjælp og Bistand. I de gode Tider,

i det 18. Aarhundredes Slutning, gav Selskabet betydelige Til

skud til Bygningen af Krudttaarne og til Genopførelsen af

Christiansborg Slot. Efter Hovedstadens Brand i 1795 og Bom

bardementet i 1807 var det til Gengæld ved Statsmyndighe-