133 / 183
1 3 2
Ø K O N OM IS K E F O R H O L D
Fordelingsbeløbet skulde fastsættes af Direktionen og det faste
Udvalg og udgøre mindst 1
°/oo
af Risikoen. Mellem Udbetalin
gerne skulde hengaa 5 Aar.
I det siden da forløbne Tidsrum er disse Bestemmelser
bleven noget modificeret. Under Verdenskrigens usikre Penge
forhold blev det i 1915 besluttet1) fra Overskudsfonden at
overføre 415.000 Kr. til en midlertidig
Kursregiileringsfond,
hvorved Bonusudbetalingen blev udskudt. Til Gengæld har
man fra 19182) formindsket Kravet til Reservefondens Stør
relse. Da dette kan være mindre, naar Bygningsrisikoen vok
ser, blev Grænsen for den nedsat til %
/o
af en Bygnings
risiko paa 500 Mill. Kr. og kan formindskes med
%
p. m. for
hver 100 Millioners Forøgelse af denne, indtil 3,5 p. m. Endelig
kan tilføjes, at man i 19263) har ophævet Bestemmelsen om,
at der mellem to Overskudsudbetalinger skal hengaa 5 Aar,
og i Undtagelsestilfælde kan lade en saadan finde Sted, selv
om Overskudsfonden ikke fuldt har naaet den fastsatte Stør
relse. Samtidig fik Brandforsikringen Bemyndigelse til at til
bageføre til Reservefonden det Beløb, som al denne var bleven
anvist Genforsikringsfonden ved dens Oprettelse.
Allerede 1905/06 begyndte Opsparingen i Overskudsfonden.
1910/11 udbetaltes den første Bonus med ialt 377.661 Kr. 80
Øre. Senere Udbetalinger ha r fundet Sted i 1918/19 (593.545
Kr. 24 Øre), 1926/27 (1.000.864 Kr. 33 Øre) og 1928/29 (950.715
Kr. 50 Øre).
30. September 1930 udgør Brandforsikringens samlede Fo r
mue: 17.410.343 Kr. 11 Øre.
Da Københavns 32 Mænd d. 14. Juni 1730 tilsendte Kong
Christian VI deres »allerunderdanigste Supplique« om »een
Brandt Asseurance-Casses Indretning«, angav de som dens
Formaal, at »de, som hereffter maatte friste dend Ulyksalig
hed (det Gud dog naadeligen afværge) at miste deris Huuse
og Velfærd ved en fortærende og geraadig Ildebrand, nogen
leedes igien kunde hielpes paa Foede og sættis uden ald tor