10 / 320
- V —
den Afdøde; men ikke mindre har je g ment derved at
udøve en Pietetshandling imod den S læ gt, som nu er.
Thi blandt vor Tids Brøst er Glemsomhed ikke den
ringeste, o g Glemsel af, hvad Fædrene virkede, har
aldrig bragt Godt over Børnene; men i Erindringen boe
Kræfter, som kunne nære til Liv og styrke til Daad.
De Kilder, hvorfra Skildringen er hentet, ere: en
Selvbiografi a f Berggreen for Tiden 1801— 28, hvis første
Halvdel, omfattende Barndoms- og Skoleaar, er gjen-
given med hans egne Ord, medens Resten ikke har
kunnet benyttes som den forelaa, da den udførlig gaaer
ind paa Familieforhold, der ikke kunne være af Interesse
for Offentligheden; dernæst et meget stort Antal Breve
fra og til Berggreen, godhedsfuldt stillede til min Raadig-
hed; fremdeles Berggreens Arbejder, trykte og utrykte,
og hvad der om dem offentlig er fremkommet; endelig
mine egne Erindringer fra et langt Samliv med ham og
velvillige Meddelelser fra hans ældre og yngre Samtidige.
Hvad angaaer den i Bogen fulgte Retskrivning, er
der gjort Fo rsøg paa at udlige Forskjellen mellem Datidens
og Nutidens ved Hjælp af den saakaldte „literaire“ .
Fuldkommen Ensartethed er ikke opnaaet; man vil støde
paa adskillige Inconsekvenser, overvejede eller oversete;
for de sidste maa Læserens Velvilje paakaldes.
D og ikke blot herfor. En stor Prædikant blandt os
har udtalt som sin Mening, at der kun kan prædikes
for velvillige Sjæle. Hvis denne Mening er rigtig, gjælder
den vistnok ikke blot Prædikenen, men tillige flere andre
Meddelelsesformer, saaledes ogsaa den her valgte. Maatte
da „Mindeskriftet“ om Andreas Peter Berggreen finde
velvillige Læsere; maaske turde det da haabes, at det
ikke vilde blive uden al Betydning for vor Kirke-, Skole-
og Folkesangs Fremtid og derigjennem for vort Folks
aandelige Liv.
Svindinge Præstegaard i Octbr. 1895.
C. Skott.