10 / 170
FORORD
U ag te t jeg siden 1904 h a r beskæ ftiget mig m ed K astellet F rede
rik shavns H istorie og h ar skrev et ca. 30 A fhandlinger og to Bøger om
d e tte Em ne, h ar jeg dog ikke h id til vov et mig i Lag med K astelsk ir
kens H istorie; th i selv om K irken og d et til denne k n y tte d e Personale
i og for sig ikke som h istorisk O b jek t frem byder uoverkommelige V an
skeligheder, er Forholdene for denne K irke dog saa ejendommelige, a t
der næ sten ikke findes d et Em ne indenfor ■—- delvis ogsaa udenfor —
K astellets Om raade, uden a t det direkte eller ind irek te griber ind
i dens H istorie; som Eksem pler skal nævnes saa heterogene Sager
som M arketenderne, Fæ rdselen p aa Fæ stningsvæ rkerne, S tatsfangerne,
S laverne, D et kgl. T eater, F attigkassen , Skolerne for Soldaterbørn,
A sylet o. s. v., og det er alle disse Forhold, der p aa den ene Side
gør det vanskeligt a t skrive denne K irkes H istorie, medens de p aa
den anden Side til T rods for K irkens saavel ydre som indre Be
skedenhed i Forhold til Byens andre m onum entale og p rag tfu lde
K irker, til Gengæld giver denne K irkes H istorie et ku ltu rh isto risk
Særpræg, der form entlig vil gøre den væsensforskellig fra mange
andre K irkers.
Til H jæ lp ved T rykningen og Udgivelsen h ar jeg h a ft den Glæde
a t m odtage T ilskud fra K rigsm inisteriet, fra 1. R egim ents Soldater
forening, fra D et Classenske Fideikomm is og af Midler, hvorover
K irkens Sognepræst, P asto r Svend Rehling raader.
Ligesom jeg herved u d ta ler m in varm este T ak for denne pekuniæ re
S tø tte , finder jeg Anledning til sam tidig a t ta k k e de mange, der
med R a ad og D aad h ar sta a e t mig bi; specielt re tte r jeg m in Tak
til Chefen for 1. R egim ent, O berst V. T retow -Loof og til m in gamle
Skolekamm erat, P ro v st M. F. Høfler, der som Søn af en af K astellets
Underofficerer h ar væ ret stæ rk t interesseret i Sagen.
K øbenhavn, den 20. Ju li 1937.
V i c t o r K r o h n .