lagt Kasernekommandan tskabet; men det maa stadig have
været en Omgangstjeneste, eftersom der in te t Navn nævnes.
I ældre Tider havde det været forbud t under Gudstjene
sten a t holde Udskænkning i Marketenderierne, skønt disse
den Gang laa spredte om i Stokkene. Fo rbudet va r senere
enten blevet ophævet eller va r faldet bort af sig selv. Nu
vilde imidlertid Ulykken, a t Kastellets eneste Marketenderi
fra 1854 v a r blevet anb rag t i Nordre Magasinbygning, saa-
ledes a t det kom til a t ligge ha lv t som Nabo, halv t som
Genbo til K irken, og den 24. September 1855 (Kast. Kmdtsk.
Indk. Skr.) klages der over, a t der Dagen før under Søndags
gudstjenesten va r blevet sunget saa højrøstet i Marketen
deriet, a t det kunde høres ind i Kirken, hvorfor det for Frem
tiden blev bestem t, a t Marketenderiet skulde holdes lukket
paa Søn- og Helligdage fra Kl. 9— 11 Fm .; det ses ikke, hvor-
naar dette Forbud a tte r er tag e t tilbage.
Betegnelsen
Kirke- eller Stolekone
høres for første Gang
den 11. Feb rua r 1858, men den maa have eksisteret før den
Tid, eftersom Sagen drejer sig om en Indstilling fra Præsten
om en Forbedring af hendes Løn; det bevilges den 8. Marts
s. A. Noget Navn nævnes ikke, men en mundtlig Meddelelse
gaar ud paa, a t der ved K irken skal have været ansat en fhv.
Sergent
Harthelius,
der v a r en A rt »Kirkemand«, og a t hans
H ustru efter hans Død overtog Pladsen, i hvert Fald vil
der senere blive nævnt en
Kirkekone
under Navnet
Bertha
Harthelius.
Med Hensyn til
Kastellets Fattigkasse
maa det siges, a t jo
mere man fordyber sig i dette underlige Begreb, des mindre
vil man kunne undgaa a t lægge Mærke til dets amfibiske Natur,
og dette viser sig særlig i to ganske bestem te Betninger,
fordi Myndighederne her ofte stod d iam etralt overfor hin
anden. I det ene Øjeblik forfægtes det paa det bestemteste,
a t Kassens Navn ikke er Fattigkasse, men Billetkasse, i næste
Øjeblik gøres det stik modsatte gældende, snart holder man
med Bestem thed paa, a t K irken intetsomhelst har med denne
Kasse a t gøre, uag te t det som Begel er Præsten, der admini
strerer den, og uag te t der Gang paa Gang udbetales endog
re t betydelige Midler til mange forskellige Ting indenfor
Kirkens Omraade, medens ogsaa her det stik modsatte til
andre Tider gøres gældende.
133