12 / 200
14
os. For Datiden var det lige saa naturligt at høre om en Dra
bant, en Kukkenbager, en Skarnager eller en Stodderkonge
som for os at bruge Betegnelsen Gardist, Konditor, Skralde
mand eller Fattigforstander, en Sejermager og en Senkelmager
var ikke mere mærkelige for dem end en Urmager og en
Gørtler eller Spændemager for os.
Retskrivningen gør jo ogsaa det Hele noget fremmed for
os, men der maa man jo ikke glemme, at der ikke dengang
fandtes nogen statsautoriseret Retskrivning som nu. Selv om
der i Praksis, gennem Kancellierne og andre Autoriteter, til en
vis Grad dannedes „Skole", saa blev man ikke betragtet som
udannet, fordi man sang med sit eget Næb og skrev, som ens
Tale lød. For Datiden var det skrevne kun et Spejlbillede af
det oprindelige, det Talte, man var ikke naaet til at betragte
Skriftsproget som Grundlaget og Talen som det, der skulde
rette sig efter dette. Prøver man paa at læse dette Mandtal op,
vil man se, hvorledes de fleste af de Løjerligheder, man un
drer sig over, forsvinder og der kun i det væsentlige bliver de
Egenheder tilbage, i hvilke Datidens Sprog skilte sig fra vort,
og som virkelig ikke er store.
Dr. Krak var straks klar over, at Mandtallet til Indkvarte
ring burde udgives i sin Helhed. Imidlertid suppleres denne
Liste jo paa en sjældent heldig Maade ved Listerne over de
vaabenføre Mænd; ikke blot indeholder disse jo de ovenfor
omtalte Husfædre, der paa Grund af deres Boligforhold kunde
tænkes at tage Indkvartering, men den giver os Navnene ogsaa
paa alle andre Mandspersoner, lige til Karle og Drenge, d. v.
s. hele Kjøbenhavns mandlige Befolkning. Ved at medtage
dette Mandtal vilde man altsaa faa en fuldstændig Fortegnelse
over alle Kjøbenhavns mandlige Beboere.
Ydermere fandtes der en Række tilsvarende Mandtal, Ruller
over Beboerne af Christianshavn, der dengang endnu var en
By for sig; ved at medtage denne opnaaede man at faa en
Fortegnelse over Befolkningen i hele Byen i dens nuværende
Omfang, saa at man kun mangler Beboerne af Nyboder, der