I Personregistret er først og fremmest medtaget alle de Personer,omhvilke det
med en vis Sikkerhed bar kunnet konstateres, at de findes i begge Listerne. Dernæst
er medtaget alle særlig kendetegnede Navne, Slægtsnavne, og endelig alle de, hvis
Stilling og Betydning lader formode, at de vil kunne genfindes i andre samtidige
Kilder.
Disse Personer er søgt identificerede ved Eftersøgninger i andre trykte Kilder,
som Københavns Diplomatarium, Biografisk Leksikon, Wibergs Præstehistorie osv.,
samt i en Del utrykte Kilder, som f. Eks. „Afregningerne" o. lign. i Rigsarkivet, og,
for Officerernes Vedkommende, i det haandskrevne Værk af Oberstløjtnant Hirsch:
„Biografier af danske og norske Officerer" paa det kgl. Bibliotek. En vis Begræns
ning har dog maattet anvendes her, da Arbejdet med saadanne Undersøgelser let
vokser ud over alle Grænser. Alle Personer, der kun er betegnede ved Fornavne og
ved almindelige —sen-Navne, med eller uden Stillinger, og som ikke kan ventes at
have nogen reel Betydning af historisk eller anden Art, er udeladte i denne Forteg
nelse, da deres Medtagelse kun vilde gøre Registret uoverskueligt.
Med Hensyn til Navnenes Gengivelse er fulgt den Regel, at almindelige Navne
er normaliserede: .Jensøn, Matzen. Søifrensøn osv. er gengivne under Jensen,Madsen,
Sørensen. Hvor samme Navn forekommer i flere Former, der jo kun skyldes Skri
veren — Datiden kendte ikke nogen fast Skrivemaade for andres Navne, daarligt
nok for sine egne — er disse ligeledes samlede under en Form; t. Eks. findes Beier,
Bejer og Beyer under Beyer osv. Normaliseringen er dog foretaget med nogenFor-
sigtighed, især hvor Navnet ikke er fundet andetsteds, for ikke at udsætte sig for
Fejlgætninger som Følge af Forlæggets tit mærkelige Skrivemaade. Hvor intet
Efternavn fandtes og dette ikke har kunnet konstateres, er vedkommende opført
under Fornavnet.
For Studenterne viste der sig større Vanskeligheder. Dels findes de opførte
baade med latiniserede og med danske Navne, dels findes mange af dem ogsaa op
førte under to Former: Fornavn og Patronymikon og de samme med Tilføjelse af
Slægtsnavn, Stednavn eller lignende. Ligesom ved Militæret — og for mange civile
Personers Vedkommende — har det blandt dem været en almindelig, i praktiske
Hensyn begrundet Skik til Navnet at føje et Særnavn, hyppigt Fødestedets Navn,
og Skikken har virket saa stærkt, at Stednavnet i de fleste Tilfælde er gaaet over til
at blive Slægtsnavn. Det kunde derfor ikke anses for synderlig betænkeligt gennem-
gaaende at opføre Studenterne under disse Navne som Slægtsnavn. Kun ved de en
kelte, der har vedføjet t.Eks. Kjøbenhavn (Havniensis) eller Norge (Norbagge, Nor-
vagus) osv., er denne Reget ikke fulgt, fordi disse Navne sikkert sjældent er blevne
til Slægtsnavne; dertil føltes de af alle for meget som geografiske Betegnelser.
For Studenternes Vedkommende er vi jo i det lykkelige Tilfælde at. have de
egenhændige Underskrifter for en Del af dem i Kvitteringerne for den under Belej
ringen ydede Pengehjælp (III, S. 156 ff.). Disse er naturligvis benyttede i Registret.
Men til Vejledning er der i alle Tilfælde, hvor de samme Personer nævnes ved flere
Navne, i Registret optaget Henvisninger fra den ene Form — ogsaa den latinske —
til det rigtige Navn. Dette gælder forøvrigt ogsaa for alle andre tilsvarende Navne i
Registret.