242 / 251
Absalon ejede to Herregaarde herude: Husoma (Husum By) og Emendrop
(Emdrup By), begge beliggende i Brønshøj Sogn. Overhovedet har Egnen
her megen historisk Patina. Korfitz Ulfeld og Leonora Christina færdedes
jævnlig paa disse Kanter. Vore Brødre Svenskerne var her i 1659. Efter den
mislykkede Storm paa København Natten mellem 10. og 1 1 . Februar lagde
de Hæren ud til Brønshøj, og Svenskekongen himself opslog sit Kvarter paa
Scheelens Gaard i Utterslev.
I August 1807 fik Byen for anden Gang Fjendebesøg og maatte lide under
en fremmed Hærs Rekvisitioner. Denne Gang var det vore Fættere Englæn
derne, som besatte Brønshøj. De benyttede den gamle Kirke som Magasin
og indkvarterede Tropper paa Gaarden „Bellahøj“ med den vide Udsigt ind
over København, her hvor det sjællandske Landbrug i moderne Tid afholder
sine store Dyrskuer.
Paa Kirkegaarden er fundet Mønter fra Chr. IFs og Chr. I I I ’s (Greve
fejdens) Tid. Og lad os endelig ikke glemme følgende under Rubrikken
„Fashionable News“ : Jean Baptiste Edouard Dupuy, Komponisten til bl. a.
„Ungdom og Galskab“ , blev i Brønshøj Kirke viet til Jomfr. Louise Müller,
f. Müller af København. Forloverne var Antoine Bournonville, premier dan
seur du Roi —og for Jomfruen: J. Müller, Deprateur og Kobberstikker.
Men knap nok noget andet Sted i Københavns Forstæder har den folkelige
Modernisme sat sig mere ubesværet overskrævs paa Fortiden end her. Den
ene 6 Etagers Karré i Rouladestil hober sig op ved Siden af den anden, flot
smækket i Vejret, ganske storslaaet at se til, man ligesom frygter et tidligt
Forfald . . . tunge Klodser, med et Anstrøg af en lidt billig Herskabelighed
over sig, „moderne Lejligheder“ med Centralvarme, Bad, forcromet Spise
køkken og Altan med farvet Parasol, alt i Lilliputformat, nobelt og fornøje
ligt. Bag Facaderne og i de store Gaarde, aabne for Vind og Sol, hvor man
i Modsætning til Gründertidens asociale Byggeri kan overse den velsignede
Himmel, et myldrende Liv af den brede københavnske Befolkning, som ved
trodsigt Sammenhold efterhaanden har tvunget sine økonomiske Kaar op til
et Niveau, der tillader Familien at leve i en Slags beskeden Velstand, der ser
ud af noget og vel i mange ungdommelige Tilfælde er lidt mølædt af Anskaf-
194