27 / 354
17
Fremtiden ved forefaldende Vakance paa Grund af disse Forbemeldtes Døds
fald skal nyde denne Gave, dog bør de, som sagt, præ ferere min og min Kones
Familie, samt dernæst dem, de véd at have væ ret vore Venner, eller
deres Descendenter, som samme kunde beh øve: De, som af bemeldte mine
Svogre vorde udnævnte til at distribuere denne Gave, have igjen samme Eet
at udnævne Andre i deres Sted, hvilket bestandig skal vedvare; og som dette
mit Legatum ikke sigter til andet end Guds Æ re og skikkelige fattige Træn
gendes Nytte, enten det er af Mand- eller Kvindekjønnet, saa haver hverken
bemeldte mine Svogre, ej heller de, som i Tiden igjen udnævnes, anden
Belønning at vente dem for disse Renters Uddeling end alene denne, at de
have Lejlighed til, uden Bekostning for dem, at gjøre vel imod væ rdige og
trængende Fattige, om det endog er af deres egen Familie, dog min og min
Kones Paarørende, som maatte trænge dertil, saavelsom vore Venner og deres
Børn, saalænge nogen af dem ere til, at præ ferere, hvorved de handle saa
ledes, at de beholde en god Samvittighed. Skulde ogsaa én eller anden af
dem, som til Distributionen af denne Gave i Tidens Længde er udnævnt, selv
blive trængende, da maa han nyde en Portion, som er en Sjettedel aarlig, naar
den ved Dødsfald er bleven vakant, saafremt han og Kompagnon redelig ud
deler det Øvrige efter min V illie, hvorfor de aarlig skal vise R igtighed til Ma
gistraten. Dersom det i Tiden sker, a.t ingen er udnævnt til at disponere over
Uddelingen af dette mit Legatum, da overlades saadant til Stadens 32 depute
rede Borgeres Distribution paa deres Samvittighed, og som de for Magistraten
aarlig kan legitimere sig. Skulde det og i Eftertiden ske, at der paa mit Grav
sted eller tilhørende Epitaphium (som min kjæ re Hustru formodentlig vil lade
opsætte) maatte være nogen Mangel, saa at Reparation behøves, da skal Ud
gifterne paa saadan Reparation, tilligemed en Dusør til den daværende K irke
værge af 10 Rdlr. for sin Omhu ved Reparationen, tages af den legerede Ka
pitals Renter, og de, som da nyde samme, maa finde dem udi at miste, hvad
saadan Reparation og Dusør kan beløbe sig til, dog Enhver lige meget at
afkortes.
Med Hensyn til Bestyrelsen af Legatet bemærkes:
Efter Prokurator W indelevs Død tog Etatsraad Outzen til Medbestyrer af
Legatet sin Svoger, Thomas Christian Iluulegaard. Disse indsatte ved en
Deklaration af 20de April 1804 Oberst, senere Generalmajor Lemming til, naar
en af dem døde, at træde i den afdødes Sted. Etatsraad Outzen afgik ved
Døden den 24de November 1806. Legatet bestyredes derefter af Lemming og
Huulegaard indtil sidstnævntes Død den 26de Juni 1819. Ved Deklaration af
15de April 1819 havde de indsat Etatsraad Deegen, Justitssekretær i H øjesteret
til at træde i den førstafdødes Sted. Lemming og Deegen bestyrede derefter
Legatet til førstnævntes Død den 8de December 1825, hvorefter Assistenshus-
forvalter Ilarboe indtraadte i Bestyrelsen i Henhold til en af Lemming og
3