12 / 153
12
rende Undervisning saaledes, at den ad Aare i nogen Grad vil
kunne aflaste Københavns Universitet, og jeg skal herfra udtale de
bedste Ønsker for de jydske Universitetsplaners Fremgang.
Mange er de, hvis videnskabelige Arbejde og Virke ved vort
Universitet inden for det sidste halve Hundredaar paa fremtrædende
Maade har øget vort Universitets Anseelse. Og mange er de, hvis
Navne [fortjener at nævnes. Men jeg skal i Dag kun nævne to
Navne, der gennem den allerstørste Del af dette halve Hundredaar
var knyttet til vort Universitet, og som paa denne Festdag natur
ligt træder frem for alle andre.
De to Navne er: V
ilhelm
T
homsen
og H
arald
H
øffding
.
Vilhelm Thomsen er ikke mere iblandt os, men hans geniale
Forskerarbejde vil lyse i Verden til alle Tider, og hans Navn vil
leve saa længe Videnskab bestaar. Om føje Tid skal vi hædre hans
Minde ved at rejse en Buste af ham foran vort Universitet.
Harald Høffding har vi den Glæde endnu at have iblandt os.
Han kunde dog desværre ikke være til Stede her i Dag. Harald
Høffding stod allerede i sin fulde Manddomskraft ved det forrige
Universitetsjubilæum i 1879. Alle ved, hvilken personlighedspræget
og indflydelsesrig Virksomhed han gennem hele det forløbne halve
Hundredaar har udøvet som Lærer for Universitetets studerende og
indenfor dansk Aandsliv i det hele, samtidig med at hans rige
Virksomhed som filosofisk Forfatter førte hans Navn viden om
Verden. Og paa Festdagen i Dag skal der lyde en Tak for hans
betydningsfulde Livsværk.
Ser vi end Forskellen paa de fjerne Tiders svage Begyndelse
og den omfattende Virksomhed, der nu er knyttet til vort Uni
versitet, maa vi dog ogsaa erkende det fælles Grundlag, der endnu
bestaar. Den Erkendelsens Trang, der er den uforanderlige Forud
sætning for videnskabelige Fremskridt, er og maa være Grundlaget
for Universitetets Arbejde. Og den Opgave, som i fjerne Tider fandt
Udtryk i Ordene: at holde Forelæsninger og Doktorpromotioner,
er endnu i vore Dage principielt den samme, selv om Midler og
Former er andre.
Man har altid betragtet det som naturligt at fejre større Be
givenheder i Universiteternes Historie ved Udnævnelse af Æres
doktorer. Betydningen heraf er den, at Universitetet viser Omfanget
af sin Interesse og sit Arbejde for Videnskabens Fremskridt ved