157 / 274
LITTERATUR
ALT DÄNEMARK , udgivet af
E
d w i n
R
e d s l o b
»D elphin«-Forlag. M ünchen. 196 S. 320
B illeder. (T ilsendt af Forlaget).
D en første Følelse, der m elder sig ved G en
n em syn et af den her foreliggende, allerede for
et Aars Tid siden udkom ne Bog er: Undren
over, at det har skullet være nødvendigt at lade
den udkomm e p a aT y sk ! D e allerfleste af B il
lederne skyld es cand. phil.
K
r
. H
u d e
i Roskilde,
og det vides, at der for nogle Aar siden var Tale
om, at en Forlægger her i B yen vilde udgive et
Værk m edG engivelser efter H ud es Fotografier.
Men P lanen strandede, og nu har altsaa en drif
tig tysk Forlægger kapret Idéen.
I den foreliggende Skikkelse er der komm et
en statelig Bog ud deraf, idet Teksten om end
m eget forstaaende, er ganske summarisk. Ved
Bøger af denne Art er B illederne jo forøvrigt
det vigtigste, og der byd es her paa en F ylde af
gode Billeder, en broget M angfoldigh ed ligefra
tidligst M iddelalder og op til Empiretiden, Kir
ker, Slotte, Herregaarde og borgerlige B y g n in
ger, M øbler og Inventar — det H ele noget tilfæ l
digt samm enstillet. M en Fotografierne er for
træffelige, som alt, hvad der stammer fra H udes
Atelier, (der findes forøvrigt enkelte fra Julie
Laurberg&Gad og Chr. N euh au s) og G en givel
serne i Z inkæ tsning er mønsterværdige. U d v a l
get er af Forf. overvejende gjort med Smag; og
man maa glæde sig over at se »vore egn e V inne-
ver« saa pietetsfuldt behandlede af en U d læ n
ding og over, at der, trods T idernes Vanrøgt,
dog er saa m egen god gamm el dansk Kunst b e
varet.
Forf. har tilegnet sitVærk til Arkitekten
v a n
d e
V
e l d e
,
og man forbauses unæ gtelig, naar han
i en H en ven d else til denne siger, at »i den p la
stiske Aand i saa m angt et gamm elt dansk B yg
ningsvæ rk og M øbel følte jeg en E jendomm e
lighed, der gjorde m ig mere fortrolig med Deres
Frembringelser«. Gamm el dansk Arkitektur og
van de Velde! — det er um u ligt at øjne n o g en
som h elst Forbindelse m ellem disse to h im m el
vidt forskellige Begreber.
D en her om talte Bog udgør andet Bind af en
længere Række, der agtes udgivet under Fæ lles
titlen »Architektur und Kunstgew erbe des Aus-
landes«, og hvoraf første B ind »Alt Holland«
allerede foreligger.
K.
V
a r m i n g
,
KJØBENHAVNSKE BILLEDER
Fra
O
v e
H
ø g h
V
o g e l i u s
er der tilsendt os
fem Postkort m ed T egninger af kendte kjøben-
havnske Partier og fra
H
a n s
F
r a n d s e n
(Th.
Linds Eft.) et m eget stort Farvelitografi Slots
holm s Kanal m ed N ik olai Taarn og Thorvald
sen s Musæum . D isse seks B illeder skyldes
O
v e
S
v e n s s o n
,
der mere og mere vinder N avn som
en af Danmarks talentfuldeste og originaleste
Kunstnere. Af Postkortene er T horvaldsens M u
sæum det bedste; den gule Farve som K unstne
ren med Forkærlighed anvender, er her beret
tiget, og dette Kort er god Kunst. Ogsaa Frue
Taarn set fra Nytorv er et interessant lille B il
lede, m edens Rosenborg maaske er lidt for skit
sem æ ssigt behandlet, og Børsen uden Skade
kunde være holdt i en lidt strengere Perspektiv.
M indst vellykket er et Parti fra H avn en med
H olm en s Vagt og den store Kran; B ygningerne
syn es os noget for skødesløst, H imm el og Vand
noget for tungt behandlede; m en k u n s t n e r
p r æ g e d e er de fem sm aa Kort, og det maa h a a
bes, at Forlæggeren m aa faa H eld til at give
Postkortindustrien den R enaissance, den uden
T vivl trænger til. Det store B illede er pragtfuldt,
hvad Koloriten angaar sikkert noget chargeret,
m en originalt og aandfuldt opfattet og virtuos
mæ ssigt gjort. D en Omhu, hvorm ed danske
Malere ellers plejer at gengive Skibe — en di
rekte Arv fra Eckersberg — findes ikke hos Ove
Svensson, deres rent dekorative V irkning i B il
ledet er ham nok. Paa Postkortet med Motiv fra
H avn en — som nævnt det m indst værdifulde —
kunde en Slups eller Yachts hvide Sejl godt gæ l
de for et Kirkespir, hvis man ikke af deres A n
bringelse o v e r V a n d sluttede, at det nu
er Sejl. Lidt fremmedartet virker d isse B ille
der (engelsk paavirkede?); det er ikke B yg
ningernes Konturer, m en Lyset p a a dem og
Luften om dem, Ove Sven sson elsker. D enn e
han s Kærlighed forleder ham til nogen Over
drivelse, hvisaarsag han m aaske bør tage den
fangen under et mere nøgternt — dansk — Syns
H erredømme. Men Kunstner er han.
A. B.
26