235 / 274
AF BYENS DAGBOG
POLITIBYGNINGEN
D
ET gam le Raad- og D om hus paa Nytorv,
om hvis kunstneriske M angler og Fortrin
der alle D age har staaet Strid snart ulm ende
i Asken snart flamm ende vild, idet nogle har
holdt paa, at C. F.
H
a n s e n s
T hem istem pel
var en kolossal M isforstaaelse, andre paa, at
den var intet m indre end et arkitektonisk M e
sterværk, som blot ved T idernes U gun st var
kommet til at lig g e paa et forkert Sted, hvor
dets Fortrin ikke kunde gøre sig gæ ldende u n
der de trykkende Om givelser — det gam le
Raadhus paa Nytorv har allerede i m angfol
dige Aar været for lille til de V irksomheder,
det oprindeligt var bestem t til at rumme.
N u maa Politiet søge sig n ye Lokaler. Det
er for læ n ge siden vedtaget, at denne Institu
tion skulde have sin egen B ygning; de kom
m unale M yndigheder har bevilget 4—5 M illi
oner Kroner dertil og udpeget en Plads — i
Glyptotekskvarteret — hvor B ygn ingen skulde
opføres efter T egn in g af Stadsarkitekt H.
W
r i g h t
eller i alt Fald efter en fra Stadsarki
tektens Kontor udgaaetT egning. Alt syn es klap
pet og klart — og saa kommer den offentlige
M ening repræsenteret af en D el Arkitekter og
kaster h ele Kagen i Asken. Naar en offentlig
M yndighed staar overfor et stort og kostbart
Byggeforetagende, kan det væ lge en af to Veje.
D en kan hos en Arkitekt b estille en T egning,
eller den kan indbyde til Konkurrence. B egge
Fremgangsmaader har deres Fortrin og deres
M angler; m en en tredie Vej gives ikke, og at
d e n v a lg t e V e j altid fremkalder hæ ftige Ind
sigelser er en K endsgerning, som her kun skal
paapeges. D en offentlige M yndighed, der staar
overfor et stort og kostbart Byggeforetagende,
bliver ufravigelig skæ ldt ud, naar den har taget
sin B estemm else desangaaende. D et er tænke
ligt og til en vis Grad forstaaeligt, at Bevidst
h eden herom gør offentlige M yndigheder n o
get haardhudede, saa at de paa Forhaand in d
retter sig paa at slaa Kraven op om Ørene, til
B ygen er drevet over, trygt stolende paa, at den
Offentlighed, d e er ansvarlige overfor, nok skal
godkende Resultatet, hvorledes dette end bliver.
Men enten en offentlig M ynd igh ed — in
casu K jøbenhavns Magistrat — væ lger den ene
eller den anden Vej, kan den, inden den tager
sin end elige B estemm else, udstille T egningen
eller T egningerne offentligt for ad den Vej at
faa V ished om, hvorvidt Resultatet er virkelig
tilfredsstillende. D en Kritik, der saaled es kan
komm e til Orde, inden det er for sent, kan være
værdifuld og er under alle Om stændigheder
mere værdifuld end den, der rettes im od det
færdige Værk, som den f. Ex. rettedes imod
Christiansborg.
De, der retter deres Kritiks hvasseste Pile
im od Stadsarkitektens Projekt, har ikke set
T egningerne. Kritiken imod selve B ygn ingen
grundes i H ov ed sagen paa en i et Dagblad
offentliggjort lille T egning, der ledsages af en
i kategorisk Form affattet Tekst, hvori det bl.
a. hedder:
»E n h ver,d er blot h ar m in d ste B e g re b
om a rk ite k to n isk K u n s t *),
vil kunne se, hvor
rædsom den er med sine tunge Murflader og
de mæ gtige Skorstene, der flankerer det k lod
sede Taarn.« Naar Optakten er saadan, saa ved
h ele Borgerskabet, der til daglig aldeles ikke
prætenderer at have Forstand paa Arkitektur,
hvad H old n in g d e t har at indtage, og ind i den
ved dette Skud dann ede B resche myldrer da
de sagkyndige, som af en eller anden Grund
er m isfornøjede. Der kunde m ed Føje in d ven
des en D el im od den tre L iniers Kritik, der her
er citeret — bl. a. det, at et «klodset« Taarn ikke
altid er grimt eller arkitektonisk uforsvarligt;
m en al Kritik, enten den er rosende eller dad
lende, er selvsagt ganske værdiløs, naar den
ikke bygger paa fyldigere Materiale end som
saa. Det er van skeligt efter Arkitektens virke
lige T egninger at bedømm e, hvorledes en m o
num ental B ygn in g vil virke, aldeles um uligt
efter en løs P ennetegning i D agbladsreproduk
tion.
Efter dette hjæ lper det kun lidet — som Ar-
chitekt
C
a r l
B
r u m m e r
i en U d talelse til »Po-
litiken« 8/s 18 forlan ger—, at T egningerne ud
stilles. De er paa Forhaand dømte af den of
fentlige M ening, hvis D om er inappellabel,
enten den er retfærdig eller ej. D e burde have
været udstillede, i n d e n Magistrat og Borger
repræsentation tog Stilling; at dette ikke er
sket, er en Uret, der er begaaet im od Stadsar
kitekten.
løvrigt har D ebatten drejet sig om, hvorvidt
den valgte Plads var h eld ig eller ej, og her er
der gjort forskellige Synspunkter baade af ar
kitektonisk, økonom isk og politim æ ssig Art
gæ ldende. D isse Betragtninger skal vi im idler
tid gaa let hen over og begrænse os til at u d
tale det Haab, at der ved fremtidig B ebyggelse
af n ye Kvarterer i K jøbenhavn gøres alt, hvad
m uligt er, for at faa et Kvarter b y g g e t f æ r
d ig t , inden B ebyggelsen af et nyt p aab egyn
des, saaat de hæ slige halvfæ rdige Karréer, som
nu paa 18 de Aar van syn er Østerbro, ikke maa
faa for m ange Paraleller. Og at Magistratens
*) udhæ vet af os.
R ed.