69 / 274
jo nok h av e Lov til a t beklage, a t det
h a r væ re t nødvend ig t a t fjæ rne sa a
m ange L igsten fra deres oprindelige
Plads, selv om vi m a a sk e netop k an
tak k e denne Flytning for, a t M indesm æ rk e rn e b evares. Da det im id lertid
øjensynlig e r F o rs tand e rsk ab e ts H en sigt a t gaa v ide re i Restavreringsar-
bejdet, og d e t netop nu e r den gam le
U r t e g a a r d , d e r s t a a r fo rT u r, e r det
p a a høje Tid a t ra a b e Vagt i Gevær,
hen lede O pmæ rk som h eden p a a den
nuvæ rend e T ilstand og søge fo rh in d re t, a t de i og fo r sig p risvæ rd ige Re-
stavrerings- og Reguleringstendenser
g aa r u dov e r rimelige G rænser.
T ræ d e r m a n fra
det gam le Kapel, ned en fo r hvis
S ten trapp e e r
hen lag t Christian
den Sjettes Hofp ræ st,
J
o h a n n e s
B
a r t h o l o m a e u s
B
l u h m e s
h a lv t
udslid te Ligsten,
s ta a r m an i U r t e g a a r d e n .
H v ilke t v idun derlig t S y n !
F rod igt og vildt
v ok se r det høje
G ræs, h a lv t beg ravende de sunk ne og fo rv itrede
M onum en ter.
V ildvinen væ ld e r
ud ove r Murene
og sk ju ler næ sten
de a f Vejr og Vind
fo rtæ red e
Ind sk rifte r p a a Epitafierne .
S ta a r m an med
Ryggen m od H u sene iLarslejstræ -
de, k an m an godt
d rømm e sig tilb a ge til h ine fjæ rne
Tider, da B yen laa
lun t bag sine Volde, og Befolkningen havd e b ed re
Tid end nu til a t
væ rn e om M indet
a f det svundne.
Man vilde slet ikke blive fo rbavse t,
om m an sa a en gamm e l Je ron im u s
komm e listende fra Kapellet, eller om
enM onsr.
E
r ic h
P
o n t o p p i d a n u s
i Kjole
og P ibek rave tra a d te frem bag det
grønne Buskads.
H vo r dyb en F red e r h e r ikke i
den stille Skum ringstim e, da vi besøger dette Sted. Det er, som om
de H en fa rne havd e denne fred lyste
G rønnegaa rd h e lt fo r sig selv. Im od
Muren op til L a rsle js træ d e ligger det
s to re
M
u n t e r s k e
Fam iliegravsted . I
Midten Fade ren ,
S
t r u e n s e e s
velm enende S jæ lesørger fø r H en re tte lsen ,