20 / 312
i 8
mændene og Gadefogderne skulde have Indseende med
1 Torveordenens Overholdelse.
Fra Dcb. 1688 foreligger der en Ansøgning til
Magistraten fra 3 Borgere og 1 Enke:
»Som vi udi
nogle Aar have haft vore Stader paa Amagertorv og
deraf til Staden betale Stadepenge og staa med nogle
smaa Varer, som Knipling, Linnedbaand og deslige,
som er gjort her udi Byen, og noget, som vi have købt
hos Kræmmerne selv, da, som Kræmmerne forbyde os
ikke at maa staa mere end 2 Dage om Ugen (nemlig
de to Torvedage) dermed, skal Gud kende, at vi ikke
paa de 2 Dage kunne tjene saa meget, som vi til Livs
ophold for os og fattige Hustruer, smaa Børn samt
Enke behøve, langt mindre svare kgl. Skatter og Ind
kvartering, som vi allerunderdanigst til des gjort have
af yderste Formue i denne besværlige Tid.« Derfor søge
de om Tilladelse til at vedblive at handle, »da dog mange
af vores Profession baade sidde og gaa dermed og ej
af nogen tiltales, som ikke engang svare Byen« Skat.
Men Kræmmernes Oldermand, til hvis Erklæring An
søgningen sendtes, udtalte, at det begærede stod i Strid
med Kræmmernes nylig erhvervede Privilegier og at
Ansøgerne burde ernære sig af hvad de havde lært i
2 deres Ungdom.
Ved Instruks af 3 Sept. 1691 sattes Torvene i det
hele under Politimesterens Opsyn; han skulde vaage
over, at de holdtes rene og vel vedlige, og at Varer,
der skulde fal holdes paa ét Torv, ikke førtes hen paa
3 et andet. Særlig paalægges det ham, i en kgl. Skri
velse af 13. Aug. 1695, at have Ø je med Sælgekonerne.
Det er kommet Kongen for Øre, at mange Løsgæn-
x) K. D. VII, S. 77 f.
2) Medd. om Silke-, Ulden- og Lærreds
kræmmerlavet 1651 — 1861.
1887, S. 47.
8) K. D. VII, S. 359.